Den tidligere baronesse er et kendt ansigt på den røde løber og i offentligheden generelt. Men det er slut nu.
Den 45-årige tidligere danske baronesse er kendt fra tv-programmer som ‘Baronessen flytter ind’, ‘Danmarks næste Top Model’, og ‘Ladies of London’.
De fleste kender nok derfor hendes navn og ved, hvad hun står for. Men nu ønsker hun ikke selv længere at have så meget fokus på sin egen person i offentligheden.
Det skriver hun nu i et nyt, længere opslag på Instagram.
– Til jer, mine kære og trofaste følgere. Jeg har brugt mange timer af min sommerferie på at tænke og mærke efter, i forhold til det at være en offentlig person, indleder hun opslaget og fortsætter:
– Mediernes søgelys og det at være eksponeret kommer med en høj pris. Den bryder jeg mig ikke om. Det har jeg faktisk aldrig gjort, da jeg inderst inde er et privat menneske, der på grund af omstændighederne har måttet give meget af mig selv, for at mit arbejde også kunne være personligt. En ofte svær balance.
I stedet ønsker hun at bruge tid med dem og det, der står hende nærmest, i særligt hendes familie ADHD-foreningen, som hun har engageret sig i, efter både hun og sønnen Nicholas – som hun har med Nicklas Bendtner – fik diagnosen ADHD.
I opslaget skriver hun videre:
– Det er umuligt at forstå en person, medmindre man kender dem personligt, og jeg er ofte blevet misforstået og misfortolket i pressen. Det har været rigtig svært for mig, også på den røde løber. Det evige smil og nogle gange en dialog, som jeg aldrig har været komfortabel i. Det vil jeg ikke at udsætte mig selv for længere. Jeg har et håb og et inderligt ønske om at min person ikke skal udstilles mere, men at der i stedet kan være fokus på, hvad jeg arbejder med.
Der er et nyt kapitel forude!
Forstår du hendes beslutning?
Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!