Nøgne bryster og bare baller: Nu kan du spille golf – helt uden tøj på!

Har du lyst til at drikke en øl og slå til nogle golfkugler mens du selv er ganske nøgen? Så har du nu muligheden!

At spille golf er sikkert noget, mange forbinder med hyggeligt samvær, en øl eller to og dyb koncentration.

Tilgengæld er det nok de færreste, der forbinder det med at smide tøjet og gå nøgen omkring.

Nu er det dog muligt at kombinere det hyggelige golfspil med bar hud, når Camping i Kødbyen inviterer indenfor til et helt særligt arrangement i forbindelse med World Body Confidence Day – en begivenhed, som har til formål at hylde vores forskellige kroppe.

– Vi håber, at folk vil se på det som en sjov måde at kunne udfordre sig selv lidt, samtidig med at vi håber at kunne skabe lidt fokus på den nøgne krop. Vi håber desuden, at folk vil se os som et sted, hvor vi kan skubbe lidt til normen og ikke er bange for at lave noget anderledes, lyder det til Newsner fra Kristoffer Vestergaard, som er brand marketing manager hos Noho Partners og som arbejder for at lave et godt nøgengolf-event hos Camping i Kødbyen.

Dette er et genrefoto. Foto: Shutterstock

Åbner op for tabuer

Udover at begivenheden naturligvis skal være sjov og hyggelig, ligger der også et større formål til grund, når Camping i Kødbyen opfordrer til at man griber golfkøllen mens man er ganske nøgen.

– Vi tror på, at det er vigtigt vi får sat tabuer til skamme, og det kan vi kun gøre ved at gøre tabuer til en almindelig del af hverdagen, lyder det fra Kristoffer Vestergaard til Newsner.

– Vi elsker, når folk kan komme ned forbi og spille minigolf og få en øl uden at de behøver føle sig ved siden af. Her er der kun en ting, der gælder og det er hygge, minigolf og barhygge. Alt det bedste ved Camping. Så derfor finder vi det helt naturligt at være en del af World Body Confidence Day og hylde, at vi er forskellige.

Kristoffer Vestergaard fortæller desuden, at de allerede har modtaget mange positive tilkendegivelser på eventet, som finder sted den 17. oktober fra 12-15 hos Camping Kødbyen i København.

Foto PR
Foto: Newborn Media

Indgangen og minigolfen er gratis, men tilmelding er et krav – i baren senest dagen før eller skriv til: [email protected] for tilmelding.

Regler for nøgengolf

Selvom stemningen sikkert bliver både afslappet og sjov, er der alligevel nogle regler der skal overholdes i forbindelse med nøgengolf-begivenheden:

  1. Fotografering forbudt. Smugfotografering kan føre til politianmeldelse.
  2. Ingen sex. Uanstændig opførsel kan føre til politianmeldelse.
  3. Respekter andres integritet. At stirre er ikke høfligt.
  4. Dæk dig gerne til med et håndklæde, men alle er nøgne. Sko/sandaler/sokker er tilladt.
  5. Sid altid på et håndklæde.
Foto: Newborn Media

Sikke et anderledes tiltag!

Hvad tænker du om dette? Og kender du nogen, der skal være med til nøgengolf?

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!