I Belgien og Frankrig har personer mistet deres job, efter at arbejdsgiveren forbød dem at bære tørklæde.
Tilfældene er nu blevet prøvet ved EU-domstolen, som har slået fast, at det ikke er diskriminerende af arbejdsgiveren at gøre dette.
Dommen har været ventet med spænding i det meste af Europa.
Arbejdsgiverne, som forbød ansatte at bære tørklæde, har fået ret.
“En intern ordensregel hos en virksomhed, som forbyder at bære synlige politiske, filosofiske eller religiøse symbøler udgør ikke direkte diskriminering,” skriver EU-domstolen i Luxembourg i en pressemeddelelse.
Et af tilfældene handler om en muslimsk kvinde i Belgien, som bar tørklæde, da hun arbejdede som receptionist hos en sikkerhedsvirksomhed. Hun blev fyret i juni 2006, fordi virksomhedens ordensregler forbød de ansatte at bære synlige symbøler på religiøs overbevisning.
EU-domstolen nåede frem til, at så længe en sådan regel behandler alle medarbejdere ens, er det ikke diskriminerende. Hvis reglen derimod indebærer, at personer tilhørende en specifik religion behandles anderledes, kan det indebære diskriminering.
Dommen har ifølge TV2 været ventet med spænding. Hvis EU-domstolen havde dømt anderledes, havde det nemlig betydet, at virksomheder i hele EU måtte tage deres ordensregler op til genovervejelse.
Ifølge TV2 mener ligebehandlingschef ved Institut for Menneskerettigheder Maria Ventegodt ikke, at dommen får den store effekt i Danmark.
“Dommen får ikke betydning for dansk praktisk, fordi vi allerede har lignende regler,” siger Maria Ventegodt til TV2.
Synes du, at det skal være tilladt at bære tørklæde på arbejdspladser i Danmark? Del gerne artiklen og fortæl, hvad du synes.