Manu Sareen færdig i politik efter valgnederlag: Jeg orker ikke mere

Tidligere minister Manu Sareen (S) manglede 59 stemmer på Frederiksberg for at blive genvalgt. Nu oplyser han, at han er færdig med politik efter 25 år.

Tidligere minister Manu Sareen har ikke opnået valg for Socialdemokratiet på Frederiksberg. Han manglede 59 stemmer for at tage det femte og sidste socialdemokratiske mandat. Han fik i alt 271 stemmer.

Fra 2014 til 2015 var Manu Sareen minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold for De Radikale. Men ved årets kommunalvalg stillede han op for Socialdemokratiet men blev ikke valgt.

File:Manu Sareen, nordisk samarbetsminister Danmark (2).jpg
Foto: Wikimedia Commons/Johannes Jansson

På Instagram giver han nu udtryk for, at han ikke er skuffet over resultatet, men at det alligevel betyder, at han er færdig i politik.

– Nå, men man kan ikke ligge i sofaen i tre uger, ikke føre valgkamp og blive valgt, men gik alligevel fra nr. 15 på listen til at blive nummer 6 og kom næsten ind – sølle 59 stemmer – På den anden side har jeg fået set sygt meget Netflix de sidste tre uger, skriver han og fortsætter:

– Det må også være slut for mig i politik nu. Jeg har taget min tørn igennem 25 år og orker ikke mere. Det har jeg måske inderst inde ikke gjort i lang tid, men uden at vide det. Jeg har sagt det før, men det kan være svært at slippe noget, som man har arbejdet med igennem sit voksenliv.

https://www.instagram.com/p/CWaBcu2sHxd/

Samtidig fortæller han, at han har tusindvis af flyers og valgplakater liggende i sin lejlighed, som slet ikke blevet brugt.

Den tidligere minister slog nemlig sit knæ kort inden valgkampen og kunne derfor ikke føre klassisk valgkamp ligesom andre kandidater.

Kommer du til at savne ham?

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!