
I et nyt spil til Iphone og Android kan du finde ud af, om du havde håndteret de politiske skandaler bedre end statsministeren.
I denne uge er det satiriske spil ‘Slette Mette’ blevet udgivet til både iPhone og Android-brugere.
I spillet skal du som landets politiske overhoved skal springe over (eller nærmere undvige) adskillige udfordringer – præcis ligesom man skal i virkeligheden når man er landets statsminister.

Spillet tager udgangspunkt i Mette Frederiksen og de politike skandaler, hun har stået i under corona-pandemien.
Blandt udfordringerne er kritiske journalister som Clement Kjersgaard, strejkende sygeplejersker, sms’er, der skal slettes, og så naturligvis de mange mink.

Hvis du prøver kræfter med spillet, så husk lyd, så du kan høre de forskelle – efterhånden velkendte – citater fra Mette Frederiksen. Eksempelvis som det, hun sagde, da hun blev spurgt ind til de slettede sms’er: – Jeg har ikke mulighed for at gå ind i så konkrete og tekniske spørgsmål.

Skal du prøve spillet? Og tror du, at du vil klare skandalerne bedre end Mette?
Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!