Foto: Shutterstock

Mette Frederiksen efter pressemøde: ‘Nedlukninger kommer med store omkostninger’

Onsdag aften kunne hele Danmarks befolkning endnu engang vendte spændt ved skærmen for at finde ud af, hvilke restriktioner, Statsminister Mette Frederiksen, ville præsentere for den kommende tid.

Epidemikommissionens anbefalinger var tydelige. Der måtte indføres en række nye restriktioner for at begrænse coronasmitten.

Det betyder blandt andet, at nattelivet lukkes, og at skoleeleverne sendes hjem allerede fra 15. december.

Samtidig anbefales det, at både private og statslige skal arbejde hjemmefra, så vidt det er muligt. Derudover lyder anbefalingen på, at diverse julefrokoster bør aflyses.

Foto: Shutterstock

Selvom Statsministeren under pressemødet ikke havde lyst til at betegne restriktionerne som endnu en nedlukning af Danmark, indrømmer hun, at restriktionerne ikke er konsekvensfrie.

– Nedlukninger kommer med store omkostninger. Det ved vi. Og selvom vi i dag – desværre – er nødt til at indføre nye restriktioner, skriver hun i et opslag på Facebook.

Samtidig pointerer hun, at de mange millioner af danskere, der har takket ja til vaccinen, er med til at holde landet åbent:

– Så er der kun én grund til, at vi ikke står over for en egentlig nedlukning af samfundet: Det er vaccinerne.

Ifølge tal fra Statens Serum Institut er 80,3 procent af den danske befolkning, der har fået tilbudt corona-vaccinen, færdigvaccineret og har fået de to første stik i armen, men alle opfordres nu også til at tage imod det trejde stik hurtigst muligt.

Du kan læse det fulde opslag herunder:

Kære alleFor bare 10 dage siden blev vi ramt af en ny corona-variant: Omikron. Den har desværre spredt sig uhyggelig…

Posted by Mette Frederiksen on Wednesday, December 8, 2021

Hvad tænker du om valget af restriktioner? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.