Remees natklub ville holde stor fest natten før nedlukning: Efter hård kritik lukker klubben i stedet

Nu ønsker han alligevel ikke at holde en sidste stor fest.

Efter B.T. i går kunne fortælle, at Remee Jackmans natklub Museo inviterede til stor afskedsfest i aften torsdag, har natklubejeren nu skiftet mening.

I stedet holder klubben nu lukket torsdag aften. Det oplyser den tidligere ‘X Factor’-dommer til samme medie.

– Vi ville bare have, at vores gæster skulle have den sidste glæde. Vi var alle lidt i euforien af, at nu skal vi fandme lukke ordentligt ned. Men nu når vi lige har sovet på den, så skal vi selvfølgelig støtte op om det større perspektiv, forklarer Remee Jackman sig.

Foto: Anthon Unger/Her&nu/Ritzau Scanpix

Han afviser dog, at den tidligere nedlukning af Museo skulle skyldes den kritik, der blev fremsat af afskedsfesten. Blandt andet blev den forestående fest mødt med kritik fra tidligere direktør for Statens Serum Institut, Niels Strandberg Pedersen, som udtalte til B.T. at det ville være ‘lige så risikofyldt at bevæge sig ud i nattelivet torsdag, som det er på fredag, hvor det ikke er tilladt.’

Hvad tænker du om denne sag?

Synes du, det var en god idé at invitere til en sidste fest inden lukning af nattelivet?

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!