Rigsretten idømmer den tidligere udlændinge- og integrationsminister, Inger Støjberg, 60 dages ubetinget fængsel i sagen om ulovlig adskillelse af asylpar tilbage i 2016.
Det skriver TV 2.
Det betyder for Inger Støjberg, at hun skal afsone sin dom og være 60 dage bag tremmer.
Ifølge TV 2’s oplysninger er der dog mulighed for at tilvælge fodlænke, når der er tale om en dom på mindre end seks måneder – det er endnu uvist om, hun vælger denne mulighed.
Inger Støjberg har tidligere udtalt, at hun ikke selv mener, at hun har ageret forkert i sagen, og hun har derfor også nægtet at sige undskyld hele vejen igennem.
Sagen går tilbage til 2016, hvor 23 unge asylpar blev adskilt.
Støjberg er således dømt for at have overtrådt ministeransvarlighedsloven, da hun krævede, at ingen mindreårige måtte bo sammen med en ægtefælle eller samlever på danske asylcentre.
Hvad tænker du om dommen? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.