De seneste par uger har kronprinsfamilien glædet mange af landets indbyggere ved at vise en del af deres private julepyntede hjem frem.
Men nu kan de dele en anden glædelig nyhed. Familien er nemlig blevet udvidet med to nye medlemmer.
Forleden overraskede Mary mange danskere, da hun lavede et opslag på Facebook, hvor hun var på aftentur i København sammen med hunden Grace.
– Det gør en regnfuld aftentur med Grace lidt mere hyggelig, lød det om julestemningen fra kronprinsesse Mary. Men allerede her gemte Mary på en sød nyhed.
Hunden Grace, der har været i familien siden 2017, er nemlig blevet mor. Det oplyser Kronprinsfamilien på Instagram, hvor de deler en række skønne billeder af de to nye medlemmer.
– Her på fjerde søndag i advent vil vi gerne introducere to nye beboere herhjemme. For lidt over seks uger siden blev Grace mor til to af de mest nuttede hundehvalpe…. til stor glæde for os alle sammen, skriver familien til billederne.
Det er kronprinsesse Mary og prins Vincent, som har taget billederne af de søde små hundehvalpe.
Familien nævner ikke, hvilket køn de to små hvalpe har eller om de har tænkt sig at beholde dem.
Hvor er det bare et par søde hvalpe, som Grace har fået. Del gerne hvis du vil ønske Kronprinsfamilien tillykke med deres nye familiemedlemmer.