Den kendte rigmand skulle fejre nytåret med hustruen på Seychellerne, men turen dertil gik ikke helt efter planen.
76-årige Karsten Ree ser en smule forslået ud på de billeder, som hustruen Janni Ree har lagt på de sociale medier fra deres ferie på Seychellerne. Her kan man se, at han har fået sig to store blå øjne og sår og buler i panden.
På Instagram afslører Janni Ree, at ægtemanden har været meget uheldig.
– Karsten og jeg har døjet med noget sygdom, som i kan se på billedet er han meget uheldig, han er faldet i Nairobi lufthavn over to stole med en stang i midten, han faldt med panden først. Så vi håber på et bedre år uden uheld, skriver Janni til billedet.
På en såkaldt Story på Instagram skrev Janni Ree søndag aften, at Karsten har det meget bedre.
Og på billedet fra parrets nytårsaften ser Karsten Ree da også ud til at være i godt humør.
Sikke et grimt uheld, rigtig god bedring til Karsten Ree!