Der er stor glæde i hjemmet hos den 74-årige politiker, da en ny hund er flyttet ind.
Pia Kjærsgaard er landskendt for sit arbejde i politik, men mange danskere kender hende også som et stort dyremenneske. Indtil sidste år havde hun og gemalen Henrik Thorup gravhunden Rikke, der var højt elsket.
Siden den lille hund døde i februar i 2021, har der ikke været en fast firbenet beboer i hjemmet, men det er der nu lavet om på.
På Instagram afslører Pia Kjærsgaard, at hun har fået en ny hund.
– Så har vi igen hund i huset. for snart et år siden mistede vi vores lille dejlige Rikke, men nu er Sonja på 10 uger flyttet ind, skriver hun til et billede, hvor man kan se hende og den lille fine hvalp.
Den lille hvalp er en ruhåret gravhund.
Ud fra hendes brug af hashtag kan man forstå, at den lille hund vågner om natten, men politikeren nyder bare, at der er kommet en hund i hjemmet igen.
Stort tillykke med lille Sonja!