Nu får gamle tegneseriehæfter med Anders And advarselstekster i Finland.
Grunden til det er, at forlaget mener, at de ældre historier indeholder ord og tegninger, som ikke er okay i dag.
Anders And og hans nære venner har som seriefigur moret læserne i Danmark siden første halvdel af 1900-tallet. Disney-figuren havde sin premiere i en kortfilm allerede i 1934 i USA i en kortfilm.
I Finland er tegneseriehæftet, præcis som i Danmark, meget populært og tusindvis af børn og voksne læser det hver uge.
Nu har Disney besluttet sig for, at de ældre historier i tegneserien skal have en advarselstekst, da der kan forekomme tegninger, ord og vittigheder, som ikke er okay i dag.
I advarslen står der cirka sådan her:
”Denne tegneseries billeder kommer fra flere årtier siden. Der kan forekomme billeder med vold, vittigheder om tobak, vittigheder om at ryge og drikke alkohol, samt vittigheder om våben og etniske stereotyper. Anders And og hans venner ville givetvis ikke udtrykke sig sådan i dag, men disse historier afspejler, hvordan tiden så ud dengang,” skriver Ilta Sanomat.
Beslutningen bliver dog taget imod med blandede følelser.
Nogle læsere synes, at det er godt, mens andre læsere raser i kommentarerne på Facebook.
Advarselsteksten har virkelig delt læserne.
Hvad synes I, godt eller dårligt med advarselstekst i Anders And?