De fleste af os glemmer aldrig vores første lærer. Det var de personer, der hjalp os med at tage vores første spæde skridt på den rejse mod det, vi har udviklet os til i dag. For lærerne er der dog hele tiden nye ansigter og elever, de skal lære at kende. Eftersom, før man ved af det, skal eleverne flyttes op til et nyt klassetrin. Derfor kan det være svært at huske alle navnene, specielt hvis man som lærerinden Lorly Schik har undervist i næsten 50 år. Men selvom hun har arbejdet som lærer i alle disse år, og har haft mange elever ind og ud af klasseværelset, kan hun stadigvæk huske alle sine gamle elever. Og en dag, da hun sad og så fjernsyn, opdagede hun noget fantastisk.
Lorly Schik indledte allerede i 1940’erne sin lange karriere som lærer i den amerikanske by Minnesota. Med et varmt hjerte underviste hun utallige elever, før hun næsten 50 år senere lod sig pensionere i 1989.
Hendes mand døde desværre af naturlige omstændigheder et par år efter, og den 90-årige Lorly Schik flyttede på plejehjem. Her kunne hun godt lide at se fjernsyn, og en dag så hun et velkendt ansigt i nyhederne.
Lorly Schick fandt et gammelt klassebillede frem, og hun havde set rigtigt.
Nyhedsværten på KARE 11 Sunrise var en af hendes tidligere elever, som var blevet stor, og havde udviklet sig til en smuk mand. Der var gået næsten 30 år, siden hun underviste ham. Men Lorly Schik kunne nemt genkende den lille dreng fra sin klasse!
Hun besluttede sig at skrive et brev til drengens forældre. “Det er med stor stolthed, at jeg nu kan se min tidligere elev som nyhedsvært på KARE 11. Jeg kan stadigvæk huske ham som en lille mørkhåret dreng, som sidder ved sit bord i skolen“, skrev hun blandt andet, før hun bad forældrene om at hilse deres dreng på sine vejne.
Forældrene gav selvfølgelig beskeden videre til sønnen. “Jeg var ganske enkelt nødt til at se hende igen“, fortæller nyhedsværten. Som sagt så gjort – og 30 år efter, de sidst havde set hinanden, blev de endelig genforenet!
De satte sig ned sammen, og snakkede om gamle minder og talte om alt det, der var sket i løbet af årene.
Lærerinden havde blandt andet gemt et brev, hun havde fået fra drengens mor, da hun underviste ham i 1988. “Jeg vil gerne takke dig for, at du gjorde Corys første skoleår til sådan en vidunderlig oplevelse. Han nød hvert et øjeblik, og havde tårer i øjnene, da han fandt ud af, at han ikke skulle vende tilbage til din klasse næste år. Du har gjort et positivt indtryk på Corys og mange andres liv, og du bør være meget stolt over dine evner som lærer“, stod der i brevet. De smukke minder, de fik lov til at genopleve sammen, fik dem begge til at græde.
Hvor er det fantastisk, at de fik muligheden for at blive genforenet efter alle disse år!
Her kan du se et klip af lærerindens og hendes tidligere elevs smukke genforening efter 30 år:
Det er fantastisk smukt, at lærerinden stadig kan huske alle sine elevers ansigter, selvom der er gået 30 år. Det viser virkelig, hvor meget lærerer bekymrer sig for sine elever! Du må meget gerne dele artiklen, så vi sammen kan hylde alle landets fantastiske lærere!
Udgivet af Newsner. Følg os på Facebook.
