Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Silas Holst i stor forvandling: Så vild er hans krop nu

Silas Holst har det seneste stykke tid kunne ses i hovedrollen som Lola i Det Ny Teaters opsætning af ‘Kinky Boots’. Her har skuespilleren valgt at være dedikeret, så han kunne præstere bedst muligt.

Efter ti uger med sund kost, træning og gode vaner kan man i den grad se, hvilket resultatet Silas Holst har opnået.

39-årige Silas Holst har gennem karrieren spillet mange forskellige roller på de skrå brædder. For tiden kan han opleves som Lola i ‘Kinky Boots’, og en uge inden prøverne startede, tog han en beslutning, så han kunne give rollen mest muligt kvalitet:

At de kommende ti uger skulle bruges på sund kost, træning og gode vaner.

De ti uger har han nu nået, og det er en skarpskåret Silas Holst man kan se på det billede, som han har lagt op på Instagram.

– Jeg nåede det jeg satte mig for. Endda uden det var så besværligt eller øv som man kunne frygte. Men det er nok forskellen på en kur og en omlægning af kost. Min krop føles rarere at være i og bestemt stærkere end nogensinde! 14 kilo lettere og tre buksestørrelser ned, skriver Silas Holst til billedet.

På billedet kan man se Silas Holst i bar overkrop med en imponerende sixpack.

Men selvom han har levet sundt de sidste ti uger, så er det plads til at fejre det flotte resultat.

– Det skal fejres med en fastelavnsbolle nu – for det skal der satme også være plads til!!

Sikke et imponerende resultat. Nu hjælpes vi ad med at ønske Silas Holst alt det bedste fremover!

 

Læs mere om...