Under et indslag om krigen i Ukraine blev nyhedsværten meget berørt.
Frygtlige, uretfærdige skæbner overgår netop i disse dage de civile i Ukraine, hvis liv er blevet vendt op og ned på baggrund af den russiske invasion af deres hjemland.
De tragiske historier bliver ofte fortalt til seererne gennem de officielle medier, og det var også tilfældet i går, tirsdag, hvor TV-2 vært Gertrud Højlund var i studiet.
Et indslag på TV 2 om krigen i Ukraine fik tirsdag morgen et andet udfald end forventet, da den 41-årige nyhedsvært Gertrud Højlund blev så påvirket midt i udsendelsen, at hun måtte forlade sin plads foran kameraet.
Det skriver Ekstra Bladet, der så liveudsendelsen og derfor kan beskrive, hvad der skete under udsendelsen.
Ifølge mediet var der netop blevet rullet et indslag med en ukrainsk mor, der havde sit barn på armen, over skærmen,
Kvinden i indslaget fortalte blandt andet, at hendes største ønske var at kunne vende hjem til Ukraine.
Da der blev klippet tilbage i TV 2-studiet, var Gertrud Højlund blevet så berørt af indslaget, at hun tog sig til hovedet og begyndte at græde. Herefter forlod hun studiet.
Efterfølgende har flere kommenteret på Ekstra Bladets historie, at de godt forstår hendes reaktion.
Siden har Gertrud Højlund udtalt sig skriftligt til Ekstra Bladet:
– Millioner af ukrainere har fået revet deres liv i stykker siden den russiske invasion. Det er synd for dem. Det er selvfølgelig ikke meningen, at jeg skal belemre seerne med mit følelsesliv, men i dag gik det, som det gik, lyder hendes besked.
Forstår du hendes reaktion?
Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!