Cecilie Beck starter nyt job på skærmen

De fleste forbinder hende normalt med tjansen som nyhedsvært – men nu skifter hun spor.

Normalt ses den populære og rutinerede Cecilie Beck på skærmen, når danskerne skal have det sidste nye hos TV 2 Nyhederne, hvor hun er fast vært, eller ved store begivenheder som kommunalvalget – men nu står hun i spidsen for et andet og helt nyt program.

Foto: Christina Simonia Straarup/Ritzau Scanpix

Programmet, som har premiere i midten af marts, hedder ‘Det grænseløse bedrag’, og her skal den 51-årige tv-vært sammen med et hold af journalister undersøge sager om bedrag i millionklassen.

Millioner af kroner

I første afsnit skal Cecilie Beck og holdet bag programmet undersøge en sag om kryptovalutaen bitcoin. Tina Vilykke investerer i bitcoin, som hurtigt stiger i værdi, men sælgerne er svindlere, og hun får sin konto tømt for 1,6 millioner kroner.

Programmet i flere afsnit får premiere på TV 2 onsdag den 23. marts 2022, hvor det bliver sendt klokken 20.50.

Skal du se med?

Del gerne dine tanker med os i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!