Selvom Geggo lige nu har travlt med at forberede årets ‘Stjerneboksning’, så er det ikke det eneste, som hun er optaget af for tiden. Hun er også i fuld sving med hemmelige tv-optagelser.
Stephanie Karma Salvarli er muligvis kendt fra ‘Familien fra Bryggen’, men hun er en kvinde med mange jern i ilden. Lige for tiden er hun ved at gøre klar til årets store ‘Stjerneboksning’ event, hvor forskellige kendte skal dyste mod hinanden i ringen.
Men Geggos opmærksomme følgere har også opdaget, at hun er i gang med tv-optagelser igen.
I sidste uge kunne man i en af story på hendes Instagram se, hvordan hun sammen med familien var på et photoshot. Her fik de taget billeder. Men hvad det skal bruges til, afslørede hun ikke.
Pause på ubestemt tid
I maj sidste år kom det frem, at det populære program ‘Familien fra Bryggen’ stoppede på ubestemt tid, da familien havde brug for en pause.
– Vi har brug for en pause nu; det er ikke uden konflikter at optage sammen som en familie i 10 år, og vi har brug for “os tid” nu. Så, absolut med en klump i halsen, siger jeg tak for denne gang, sagde Linse Kessler dengang i pressemeddelelsen.
Men om familien har genfundet lysten til at optage mere ‘Familien fra Bryggen’ vil Geggo stadig ikke afsløre. Heller ikke når hun bliver spurgt ind til det.
– Måske er det en ny sæson, måske laver vi noget andet, jeg må ikke sige noget. Jeg går bare og venter på, at der er nogen, der siger, at jeg må fortælle, hvad det er, vi går og laver, siger Geggo til HER&NU.
Dermed må danskerne endnu vente med at finde ud af, hvad Geggo har gang i på de hemmelige tv-optagelser.
Tror du, at Geggo er i gang med at filme ‘Familien fra Bryggen’ eller et helt nyt program? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarfelt på Facebook.