Lasse Rimmers kæreste hasteindlagt: ‘Hold kæft det er ubehageligt’

Søndag aften måtte Line Hoffmeyer forbi akutmodtagelsen og endte med en decideret indlæggelse.

I marts blev 27-årige Line Hoffmeyer ramt af helvedesild, som er en ganske smertefuld sygdom – og nu har hendes helbredt endnu en gang været ramt – og endda i så høj en grad, at hun måtte en tur forbi akutmodtagelsen søndag aften.

Men besøget på hospitalet endte med en decideret indlæggelse.

Det fortæller influenceren i en story på sin Instagram-profil til sine mere end 86.000 følgere.

Foto: Thomas Laursen/Ritzau Scanpix

– Jeg troede egentlig, jeg havde udstået min sygdomskvote for det her forår, starter hun sin story, hvori hun fortæller, hvad der var sket.

I weekenden kunne hun nemlig mærke, at noget var helt galt, og hun frygtede, at hun var blevet ramt af en form for lungebetændelse.

Derfor tog hun sammen med sin kæreste, komiker Lasse Rimmer, forbi akutmodtagelsen, hvor Line Hoffmeyer regnede med, at der kun ville være tale om et ‘hurtigt lyt på lungerne’.

I stedet blev hun indlagt, da det viste sig, at hun har betændelse i lungesækken.

– Lige som helvedesilden: aldrig rigtig hørt om det, men hold kæææft det er et ubehageligt arrangement. I det mindste er det ufarligt, og jeg er hjemme i egen seng, fortæller hun desuden i sin story.

Har fået hjertetransplantation

Inden Line Hoffmeyer fandt ud af, at hun havde betændelse i lungesækken, overvejede hun også, om det ‘bare’ var influenza, hun var ramt af.

Så mens lægerne foretog en række undersøgelser på hende, delte hun et billede fra hospitalet, hvor Lasse Rimmer ses siddende ved siden af hendes hospitalsseng.

https://www.instagram.com/p/Cb5h_29gzHv/

– Er røget en tur på akutmodtagelsen med noget åndedrætsbesvær, som man ikke lige ser gennem fingre med hos en hjertetransplanteret. Jeg tænker det er en god gang influenza, men de er heldigvis i gang med at teste for 100.000 ting, skriver hun til billedet, og fortsætter:

Lasse er dagens mand i skysovs, der ringede til vagtlægen da jeg ikke gad, af frygt for at lyde som en hypokonder – det er jo formentligt bare influenza, men personalet herude er glade for han gjorde det, og det er min mor og far mildest talt også?❤️ Kæft jeg er heldig med ham, hver dag!

Når Line Hoffmeyer bliver syg bliver det taget særligt alvorligt, da hun er tidligere hjertepatient.

Den 22. februar var det præcis 10 år siden, at hun fik en hjertetransplantation. I den anledning delte hun et billede af sig selv, storsmilende ved siden af Lasse Rimmer. Til billedet skrev hun dengang:

– 22. Februar vil altid være en helt helt særlig dag, det er nemlig min hjertedag, datoen, hvor jeg endelig fik mit nye hjerte og med det livet tilbage. Og i år kan jeg simpelthen markere 10-års jubilæum med det det dejlige vidunderlige hjerte.

Vi ønsker Line rigtig god bedring i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!