Tale om at have krudt i benene.
81-årige Ruth løb Københavns halvmarathin – cirka 21 kilometer – på 2 timer og 20 minutter.
– Foran på lårene kan jeg godt mærke, at de er brugte. Men jeg har jo trænest op til det, så helt ødelagt er jeg bestemt ikke, og jeg har lige været ude og lufte hunde, siger hun til dr.dk.
Af de 22.000 løbere, som løb Københavns halvmarathon i weekenden var 81-årige Ruth Breilov en af de ældste.
Og løbe, det kan Ruth.
Hun holdt en hastighed på lidt over 6 kilometer i timen i det 21 kilometer lange løb. Sluttiden landede på 2 timer og 20 minutter.
En tid, hun selv er godt tilfreds med.
– Det er den tid, jeg har løbet på de sidste tre-fire år, og så længe jeg ikke bliver dårligere, er det super for mig, siger hun til dr.dk.
Dagen efter havde hun ondt i lårene, også selvom hun nød hvert et sekund af løbet.
– Det er det hyggeligste halvmarathon, jeg nogensinde har løbet, fordi jeg fik så mange klap på skulderen. Jeg fik så mange søde bemærkninger fra yngre mennesker, der overhalede mig og sagde ‘ih, hvor er du sej’. Det bar mig næsten igennem, siger hun.
Ruth har ingen planer om at trappe ned på sine løb på trods af sin alder. Det er der vel heller ingen grund til, når man bliver vinder af sin aldersklasse, kvinder +80, til Københavns halvmarathon. Det var dog kun hende og yderligere en deltager, som kom i mål fra aldersklassen.
På andenpladsen kom Emmy Margrethe Pedersen med tiden 2 timer og 58 minutter.
Næste udfordring bliver, at hun skal løbe halvmarathon på Tenerife med sin løbeklub i november.
Del gerne historien, hvis du også synes, at Ruth er for sej – og at det aldrig er for sent at opfylde sine drømme!