En mor, der adopterede syv søskende, efter at de mistede begge deres forældre i en bilulykke, har sagt, at hun “vidste”, at hun skulle være deres mor.
50-årige Pam Willis scrollede tilfældigvis på Facebook tilbage i 2019, da hun stødte på en historie om syv brødre og søstre – mellem 1 og 12 år – der ledte efter et hjem.
Børnene havde boet i plejefamilie i over et år efter at være blevet forældreløse.
Pam sagde, at når hun havde set på deres ansigter, kunne hun ikke stoppe med at tænke på dem.
Pam udtaler til TODAY:
– Jeg kan ikke forklare det – jeg vidste bare, at jeg skulle være deres mor.
Pam fortsatte med at tagge sin mand, Gary, i artiklen. Parret fra Minfee, Californien, som har fem voksne børn sammen, havde fostret børn i fortiden, men havde aldrig seriøst overvejet udsigten til permanent adoption.
– Jeg troede, at Gary ville fortælle mig, at jeg var skør – vi var ved at gøre klar til at gå på pension, sagde Pam.
– Det var, hvad Gud ønskede, at vi skulle gøre.
– Vi fik at vide, at de allerede havde modtaget tusindvis af opkald, sagde Pam om, at hun og Gary havde ringet til nummeret i foden af artiklen.
Og alligevel havde skæbnen noget særligt i vente for dette særlige par.
Blot to måneder senere tog Pam og Gary imod de syv søskende, Adelino, 15, Ruby, 13, Aleecia, 9, Anthony, 8, Aubriella, 7, Leo, 5, og Xander, 4. Desværre havde børnene gennemgået et stort traume, og ikke kun ved at miste deres mor og far.
Pam erfarede, at deres afdøde forældre havde kæmpet mod afhængighed, og familien havde boet på herberg.
– Det var nemt at komme i kontakt med de små. De længtes bare desperat efter omsorg, sagde Pam.
De to ældre børn skulle dog gribes anderledes an.
– Jeg tror, de ikke stolede helt på, at vi var rigtige. Som om vi måske skulle væk også, sagde Pam.
– Jeg tror, det er så svært at stole på, når der er taget så meget fra dit liv. Ruby vidste ikke, hvordan man var barn. Hun skulle være en moderfigur i en meget ung alder.
Det tog omkring seks måneder, før børnene begyndte at falde til ro.
– En nat kom min dengang 7-årige ind på vores værelse, huskede Pam.
– Jeg spurgte hende: ‘Har du en maridt?’ Og hun svarede: ‘Nej, jeg ville bare være sikker på, at du stadig var her.’
I august sidste år gjorde Pam og Gary deres adoption officiel.
– Det var fantastisk, husker Pam.
– Vi tog en stor tv-skærm med ud til parken, så alle kunne se og heppe og være sikre under COVID. Der var så meget kærlighed.
Om deres utrolige nye liv skrev Pam på sociale medier:
– De har givet os en ny chance for at blive forældre, vi har givet dem en anden mor og far. De er vores anden chance.
Bare … WOW!
Jeg kan ikke begynde at forestille mig størrelsen af de hjerter, som Pam og Gary må have. At adoptere ikke ét, men syv børn, også selvom de allerede selv havde fem børn … simpelthen smukt.
Skriv venligst en kommentar på vores Facebook-side, hvis du synes, at dette par fortjener lidt ros.