Christiane Schaumburg-Müller afslører graviditet: Deler billede af babybule

Først en forlovelse – og nu en baby på vej. Der sker mange store ting i ‘Vild med dans’-værtens liv for tiden.

Det går godt for den 40-årige vært på ‘Vild med dans’. Det går faktisk rigtig godt.

I marts kunne hun nemlig komme med den glædelige nyhed, at hun nu havde fået en forlovelsesring på fingeren, og at hun skal giftes med milliardæren Daniel Åxman.

Og nu har det forelskede par endnu en god nyhed at dele – nemlig at de har et barn på vej.

Det afslører Christiane i et opslag på Instagram, hvor hun ses iført badedragt og babybule foran en luksuriøs pool i Dubai.

– Baby on board, skriver hun til opslaget.

Foto: Henrik R Petersen/Petersen, Henrik R./Ritzau Scanpix

I samme opslag har hun også delt et billede af parret sammen, tæt omslynget.

Daniel Åxman har to døtre fra et tidligere forhold, men Christiane har sønnen Constantin sammen med sin tidligere ægtemand, rapperen L.O.C.

Erhvervsmanden Daniel Åxman og Christiane Schaumburg-Müller fandt sammen i januar 2020, efter en af hendes veninder satte dem op på date. 

Tryk på pilen til højre for at se flere billeder.

Et intimt bryllup

Under opslaget med badedragtsbillede og babybule fra parrets luksustur til Dubai i påsken vælter det ind med lykønksninger fra Christianes mere end 350.000 følgere – herunder har også en lang række danske kendisser skrevet tillykke, såsom Mette Helena, Pelle Hvenegaard, Signe Lindkvist og Mascha Vang.

Det er ikke længe siden, at de to vordende forældre til det kommende fælles barn offentliggjorde, at de skulle giftet.

Siden har det været sparsomt med information om det forestående bryllup, men overfor HER & NU kunne den kommende brud dog alligevel for nylig afsløre lidt:

– Det skal være et intimt bryllup i udlandet. Og ikke nogen stor kjole. Jeg ved ikke, om det skal være en kirke eller hvad, men vi tænker, det første bliver i sensommeren næste år, siger hun til mediet.

Så dejligt for jer!

Vi ønsker stort tillykke!