Det er en stor dag for den danske kongefamilie, da prinsesse Isabella i dag træder ind i de voksnes rækker og bliver konfirmeret.
Det sker i Fredensborg slotskirke, som er en hel særlig kirke for den kongelige familie.
For ikke nok med, at den 14-årige prinsesse er døbt i samme kirke, så er både hendes storebror og far, kronprins Frederik, blevet konfirmeret i samme kirke.
Forberedte sig med farmor
Konfirmationen har naturligvis krævet sine forberedelser.
Og tilbage i marts måned delte Kongehuset søde billeder af prinsesse Isabella, der sammen med sin farmor, Dronning Margrethe, var til gudstjeneste.
– …Som en del af konfirmationsforberedelsen var Prinsessen i dag blandt kirkegængerne i Garnisonskirken sammen med sin farmor, Hendes Majestæt Dronningen, skrev Kongehuset i et opslag på Facebook tilbage den 15. marts.
Kronprinsparret med sød besked til deres datter
I anledning af den store dag har kronprinsparret valgt at dele en sød besked gennem kongehusets sociale medier. Her deler de både billeder fra konfirmandens liv og en personlig tekst:
– Som tiden dog flyver afsted. I morgen skal vores ældste datter, Prinsesse Isabella, konfirmeres. Hele familien glæder sig til at fejre hende, og i anledning af hendes store dag vil vi gerne dele nogle øjebliksbilleder fra hendes liv.
Opslaget er underskrevet:Kronprinsparret.
For at markere den kirkelige handling bag konfirmationen, har kongehuset også delt en video fra Isabellas dåb. Til videoen skriver de:
– Klokken 12.00 danner Fredensborg Slotskirke ramme om Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Isabellas konfirmation Det var i selvsamme Slotskirke, at Prinsessen blev døbt den 1. juli 2007. Her blev Prinsessen båret af sin mor, Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen, og fik navnene Isabella Henrietta Ingrid Margrethe.
Dagens konfirmation forestås af kongelig konfessionarius biskop Henrik Wigh-Poulsen, og konfirmation er den kirkelige handling, hvor Gud bekræfter det løfte, der blev givet ved dåben. Samtidig modtager konfirmanden en velsignelse.
Folkekær prinsesse
Den unge prinsesse har vundet danskernes hjerte for at være ligesom alle andre danske unge.
Tilbage den 21. juni deltog kronprins Frederik og prins Christian som publikum til EM-kampen i parken mod Rusland.
Men det var dog prinsesse Isabella, der løb med alt opmærksomheden, da hun endte med at tage en selfie med den meget indflydelsesrige instagrammer Anders Hemmingsen, hvilket blev delt med lynets hast.
Kort tid efter nedlagde Kongehuset et forbud mod billedet.
Vi ønsker prinsesse Isabella stort tilykke med den store dag!
Hjælp os gerne med at lykønske hende i kommentarfeltet på Facebook.