Kronprins Frederik får en vigtig rolle, når Tour de France til sommer starter i Danmark.
Cykelløbet Tour de France trækker hvert år millionvis af seere til skærmen ligesom millionvis af mennesker følger med på ruten, når cykelrytterne suser forbi.
Selvom størstedelen af det prestigefulde løb foregår i Frankrig, så kommer det også tit forbi andre lande. Og de fleste har nok opdaget, at løbet i år kommer forbi Danmark.
I den forbindelse har kronprins Frederik fået en stor opgave.
De tre første tre etaper bringer løbet på tværs af Danmark. Og det er ved den første etape, at kronprins Frederik får en helt særlig rolle.
Den 1. juli overværer han første etapen, men han skal også stå for at overrække den gule trøje. Det oplyser Grand Départ Copenhagen Denmark i en pressemeddelelse.
Men udover den ærefulde opgave på første etape, så har kronprins Frederik flere opgaver.
Allerede den 29. juni er han på første opgave, hvor han skal overvære holdpræsentationen i Tivoli.
Dagen efter medvirker han i en gallamiddag på Københavns Rådhus.
Udover at overrække den gule trøje på den første etape, så skal han også overvære etapen.
På den anden etape overværer han løbet og ser målgang i Nyborg, ligesom han ser målgang i Sønderborg på tredje etape.
Skal du se med, når Tour de France kommer til Danmark? Kom gerne med din mening i artiklens kommentarspor på Facebook.