Skuespillerinden Cecilie Stenspil, som måske bedre er kendt som Fru. Weyes fra den populære tv-serie ‘Badehotellet’ kan nu kalde sig fru Lyby i stedet.
For hun har netop givet sit ja til sin store kærlighed, skuespilleren Troels Lyby.
Parret blev gift i lørdags i Vor Frelser Kirke, hvor den danske presse var klar til at møde det smukke par straks efter, de trådte ud af kirkedøren.
De afslørede selv tilbage i april måned, at de havde været ‘hemmelig’ forlovet i tre år, og at de snart skulle holde en stor kærlighedsfest.
Cecilie Stenspil har dannet par med den 55-årige skuespiller Troels Lyby siden 2012.
Han er blandt andet er kendt fra filmen ‘En kort en lang’, som han vandt en Robert-pris for, ‘Klassefesten’ og filmen ‘Anklaget’ fra 2005.
Parret har sammen to børn – sønnen Samuel på fire og datteren Ellinor på omkring to år.
Troels Lyby har også selv to børn fra et tidligere forhold.
Hjertelig tillykke med kærligheden og brylluppet. Hjælp os gerne med at lykønske dem i kommentarfeltet på Facebook.