De fleste ved, at det nogle gange kan være svært at finde på gode gaver til andre. Men Janni Ree har fundet en helt særlig gave til ægtemanden, når han på lørdag fylder år.
På lørdag fylder Karsten Ree 77 år. Og på en dag hvor mange danskere formentligt sidder klistret til skærmen eller er ude på vejene for at opleve, at Tour de France er i Danmark, så er Janni og Karsten Ree langt væk fra de danske breddegrader.
Ægteparret er tit på udenlandsrejser, hvor Janni deler billeder fra deres oplevelser, og årets fødselsdagsfejring kommer da også til at foregå under de sydlige himmelstrøg.
– Har inviteret min mand på en mini ferie til Mauritius, da han har fødselsdag på lørdag, skriver Janni Ree til et par billeder af parret på Instagram og det kommende feriested.
At parret skal til Mauritius kommer som en overraskelse for den kommende fødselar. Han ville ifølge sin hustru ikke ned i varmen.
– Han sagde: “Jeg skal ikke på solferie og jeg skal ikke til Seychellerne igen”. Så han dør. Men vi skal bo i en kæmpe villalejlighed med egen pool, så jeg er sikker på, han overlever det, siger Janni Ree til SE OG HØR og giver udtryk for, at hun faktisk har bortført ham, da han troede, han skulle et helt andet sted hen.
Sikke en lækker gave. Hvordan ville du have det med at blive overrasket på den måde? Kom gerne med dine tanker i artiklens kommentarspor på Facebook.