Godt nyt til unge: Nu er det gratis at gå til tandlæge

Nogle frygter tandlægen, fordi det kan være en smertefuld oplevelse at sidde i den hvide stol, mens andre egentlig er bange for, at den efterfølgende regning kan gøre endnu mere ondt på pengepungen.

Især unge har tendens til at droppe tandlægen ved overgangen til voksentandplejen, da de så skal begynde at betale for at få behandlet deres tænder.

Det bliver der dog lavet om på nu.

Foto: Shutterstock

– Det skal vi helst undgå, da det kan gå ud over deres tandsundhed i fremtiden, og dermed også deres generelle sundhed. Nu bliver det først, når man fylder 22 år, at man selv skal betale, og det kan forhåbentligt forbedre de unges tandsundhed, lød det fra Sundhedsminister, Magnus Heunicke, tilbage i 2021, da regeringen offentligegjorde deres finanslov for 2022.

Nu er det den 1. juli 2021, og det betyder, at unge mellem 18 og 21 ikke længere bør frygte tandlægeregningen, for fremover er det gratis for dem at få behandlet deres tænder.

Regeringen har nemlig en hel konkret plan for finasieringen.

– Derfor afsættes 40 mio. kr. i 2022, 170 mio. kr. i 2023, 260 mio. kr. i 2024 og 350 mio. kr. i 2025 og frem for at tilbyde 18-21-årige gratis tandpleje via den kommunale børne- og ungdomstandpleje, skrev Sundhedsministeriet i 2021.

Hvad tænker du om dette? Bør det gælde alle? Del gerne din mening med os i kommentarfeltet på Facebook.