Snart får Dennis Knudsen brug for mere plads i hjemmet, når han til september igen skal være far.
Dennis Knudsen er ved at gøre klar til familieforøgelse. Det betyder, at kendisstylisten her på det seneste har været fuldt optaget af at finde det perfekte sted, der kan rumme hele familien på snart fire. Det skriver Her og Nu.
Til september bliver Dennis Knudsen nemlig far til to tvillingepiger, og for at få mere plads i hjemmet, begyndte han for et lille års tid siden at se efter huse ved vandet på Sjælland.
Drømmevillaen fandt han i Korsør.
Tidligere boede Dennis Knudsen i en penthouselejlighed på Havneholmen i København. Det nye hus ligger derfor ikke lige rundt om hjørnet fra hans salon ved Vesterport i København. Men det nye sted er det helt rigtige for dem.
– Jeg har ledt i Hvidovre, Dragør, Rungsted og Helsingør. Da jeg så dette hus på billederne, tænkte jeg “det er lige min stil”, og da jeg så kom ind her, kunne jeg med det samme mærke, at jeg kunne lide at være her, siger Dennis Knudsen, 59, i et interview med Her og Nu.
I Korsør bor Dennis Knudsen nu sammen med sine to sønner, Noah og Lucas. Og snart kan de byde velkommen til to tvillingepiger. Det annoncerede Dennis Knudsen glædeligt i april.
Tvillingepigerne kommer til verden på samme måde som de to små drenge, som Dennis Knudsen blev forælder til gennem kunstig befrugtning i USA.
Spændende!
Ønsk endelig Dennis tillykke i kommentarsporet under artiklen på Facebook.