Den 77-årige rigmand og hans hustru, 52-årige Janni Ree, er netop vendt hjem efter en tur til Mauritius – og med hjem i bagagen har de fået en ordentlig omgang corona.
Den 2. juli fyldte rigmanden Karsten Ree 77 år. I den forbindelse var hans hustru, Janni Ree, gået i tænkeboks for at finde på en god gave til sin mand.
Hun endte med at give ham en tur til de varmere himmelstrøg som en tidlig fødselsdagsgave i slutningen af juni. Og således gik turen til Mauritius, selvom Karsten ifølge Janni havde nogle forbehold overfor at skulle på solferie.
– Han sagde: “Jeg skal ikke på solferie og jeg skal ikke til Seychellerne igen”. Så han dør. Men vi skal bo i en kæmpe villalejlighed med egen pool, så jeg er sikker på, han overlever det, sagde Janni Ree dengang til SE OG HØR.
Til samme medie har Janni dog siden fortalt, at Karsten alligevel blev glad for at komme på den miniferie, hun havde forberedt, ligesom det også ser ud til at de to hygger sig på de billeder, Janni Ree har delt på sin Instagram-profil fra deres ferie.
Men på ferien fik parret ikke bare lov til at fejre Karstens fødselsdag i fred, da coronavirussen ville deltage i festen og gjorde dem begge syge.
Janni Ree har sat lidt ord på, hvordan sygdomsforløbet har været, overfor SE og HØR, og blandt andet kan hun fortælle, at de begge først troede, at det var flyets aircondition, der drille dem, da de begge mærkede noget i halsen allerede på vejen til Mauritius.
Det var først, da parret, som allerede har haft corona en gang tilbage i november sidste år, var kommet hjem til Danmark, at de blev testet og desværre fik et positivt testsvar.
På et tidspunkt var det så slemt for Karsten, at han bad Janni køre ham til hospitalet:
– Han sagde, “nu må du køre mig af sted, jeg kan ikke trække vejret”, forklarer Janni. Karsten fik det dog bedre efter noget hoste- og smertestillende medicin og undgik alligevel hospitalet.
Parret er i bedring men føler sig stadig ramt, fortæller de til SE & HØR.
Vi ønsker Janni og Karsten rigtig god bedring!
Vær med til at sende dem en hilsen i kommentarsporet under artiklen på Facebook nu!