Faren opdager sin datter nøgen med en fremmed mand – så gør han noget helt utroligt

At få børn er noget af det mest udfordrende, vi mennesker kan komme ud for. 

Til at starte med skal vi bare give de kære små mad, kærlighed og varme, men der er langt mere ved forældrerollen end det. For som børnene vokser op, har de brug for at lære, hvordan man skal opføre sig. Hvad er rigtigt? Hvad er forkert? Det er alt sammen med til at gøre dem til komplette og gode mennesker. 

Denne far, som har delt sin historie på Reddit, opdagede sin datter ligge uden tøj på sammen med en fremmed mand. Måden, han reagerer på, har spredt sig som en løbeild på nettet. 

Hans reaktion er nemlig helt enestående.

Forestil dig, at du står op en morgen, går ned ad trappen til din stue, hvor du ser din 17-årige datter ligge nøgen sammen med en ung mand, du aldrig har set før. 

Det var præcis det, en hollandsk far så en tidlig morgen, skriver han på Reddit

“De sov efter det, der må have været en nat med “hårdt arbejde”. Jeg skyndte mig at lave morgenmad og gik ovenpå for at sige til min hustru, min søn og min anden datter, at de skulle være helt stille, fordi der stadig var folk i huset, der sov,” skriver faren. 

Derefter satte han sig ned ved bordet i samme rum som sofaen, hvor det unge par lå.

“UNGE MAND,” råbte han og fortsatte: 

“Morgenmaden er klar.”

Den unge fremmede fløj op fra sofaen og havde intet andet valg end at gå hen til morgenbordet. Familien, som sad ved bordet, stirrede bare på ham, mens han ydmyget og splitternøgen traskede hen til dem. 

Hans tøj lå ved siden af bordet. Han tog det på og satte sig. 

Sønnen i huset, en ordentlig kleppert på 193 centimeter, lagde hånden på hans skulder, trak vejret tungt og rystede på hovedet. Den fremmede var rystende nervøs. 

Med en påtaget russisk accent begyndte faren at tale til den unge mand: 

“Min ven, jeg må spørge dig om noget. Dit svar er meget vigtigt… for dig…”

Sveden piblede frem i den unge mands pande, og faren fortsatte:

“Kan du lide katte?”

Faren tog lidt gas på den unge mand, men han kunne godt lide ham. Han virkede venlig, men der var noget underligt ved ham. Datteren forsikrede faren om, at den unge mand var en god fyr. Hun havde kendt ham i en måned. Efter at have mødt familien begyndte den unge mand at komme på besøg hver eneste dag. Men han sov der aldrig. 

Han lagde masser af energi i at passe på datteren, hans kæreste. Familie havde han ikke noget af. Heller ingen uddannelse eller et fast arbejde. Men hun forgudede ham, og han forgudede hende. 

Otte måneder senere hørte faren noget chokerende. Hans søn havde forhørt sig i sit netværk og fundet ud af, at den unge mand var hjemløs. Hans far havde begået selvmord, og hans mord, som var stofmisbruger, var skredet fra ham. 

På det tidspunkt var den unge mand 15 og overladt til sig selv. Han levede på gaden, sov, hvor han kunne komme til det og havde småjobs på byggepladser eller en rideskole, hvor han skovlede hestepærer op. Det var der, datteren havde mødt ham. 

“Så stod jeg der med en ung mand på 18 eller 19 år, som var høflig, smilte, når han kom og forlod os med et smil, som er omsorgsfuld og hjælper, uden at man skal bede om det. Som gør min datter lykkelig. En fraværende, manisk, depressiv far med selvmordstanker. En prostitueret narkoman som mor. Nogle gange kunne han få mad af naboerne. Andre gange måtte han sulte,” skriver faren på Reddit. 

Familien var blevet glade for den mystiske unge mand. Da de hørte, hvem den unge mand i virkeligheden var, blev de knust. Faren var skuffet over sin datter. Hun havde jo vidst, at manden var hjemløs. Hvorfor havde hun ikke sagt noget? Hvorfor kunne hun lade et menneske, som hun elskede, gå hver eneste aften ud på gaden uden et sted at sove?

“Dagen efter gav jeg ham en nøgle til vores hus. Jeg fortalte ham, at jeg forventede, at han kom hjem hver aften. Hjem. I ugerne efter renoverede vi vores ekstraværelse og tog ham med ud for at købe møbler. Han var god til at skabe ting. Han ville være sin egen chef. Han kunne lide at bygge ting,” skriver faren. 

Familien sørgede for, at manden fik en uddannelse, så han kunne dyrke sine kreative evner. 

Alt dette skete i år 2000. Nu er datteren gift med den unge mand, som er blevet som en bonussøn for familien. Sammen har det unge par en spirende forretning og tre børn. 

Jeg sidder med en klump i halsen. Hvor er det rørende, at der er mennesker, som har hjertevarme nok til at lukke en fremmed ind i deres familie. 

Del meget gerne denne historie på Facebook, hvis du vil være med til at inspirere andre til at vise mere kærlighed og åbenhjertighed over for andre mennesker.

 
 

Læs mere om...