Hesten deltager ved sin ejers begravelse: Får alle til at indse, hvad en ejer kan betyde for sit dyr.

Wagner Lima og hesten Sereno var bedste venner i mange år. Sammen delte de blod, sved og tårer, men ikke mindst glæde, lykke og lidenskab.

Men Wagner døde pludseligt - og Sereno blev efterladt helt sønderknust tilbage. Men takket være Wagners bror fik Sereno muligheden for at tage afsked med sin elskede ejer.

Nytårsdag døde brasilianske Wagner Lima i en tragisk motorcykelulykke. Han blev kun 34 år gammel. En af hans bedste venner, hans partner og kollega – hesten Sereno, fik på et splitsekund frataget noget af det fineste i verden, et venskab.

© Youtube

Wagner havde arbejdet med rodeo på et semi-professionelt plan i næsten ti år sammen med Sereno. Sammen var de altid glade, og eftersom de havde arbejdet så tæt sammen i mange år, havde de to dannet et helt specielt venskab.

– Wagner havde en stor lidenskab og kærlighed til sin hest. Nogle gange skete det, at han stoppede med at købe ting til sig selv for at få flere penge til mad til Sereno, siger Wagners bror til USA Today.

Til begravelsen tvivlede broren ikke et sekund – Serono skulle selvfølgelig deltage, så hesten kunne få mulighed for at tage afsked med sin bedste ven. Men ingen havde forventet Serenos reaktion – han ville trods alt ikke få sin elskede ejer at se, bare en kiste.

© Youtube

Men den hvide, smukke hest virkede til at forstå, hvem der lå i kisten. Så snart kisten nærmede sig, begyndte Sereno at snuse ivrigt omkring sig.

Til sidst virkede det, som om Sereno forstod – og han lagde forsigtigt sit hoved på kisten.

© Youtube

– Da vi tog kisten ud i starten af begravelsen, lød det som om, at Sereno græd, og det virkede, som om han forstod, at hans ejer havde forladt ham. Han stampede i jorden med sine hove og vrinskede. Det var meget sørgeligt, siger Wagners bror.

© Youtube

Mange til begravelsen begyndte, ligesom Wagners bror, at græde sammen med hesten. Efter den tragiske ulykke, som tog den 34-åriges liv, mistede mange en god ven.

© Youtube

Denne rørende historie viser, at der findes et helt specielt forhold mellem mennesker og dyr – og at vi må bevare den.

Du må hjertens gerne dele denne smukke historie med dine venner.