‘Landmand søger kærlighed’-parret Stine og Niels er netop blevet gift, og nu deler de glædelig baby-nyhed.
De glædelige nyheder tager ingen ende for parret Stine og Niels fra ‘Landmand søger kærlighed’.
I foråret blev de gift, og nu det er blevet sommer deler de nyheden om, at de venter deres første barn. Det skriver BILLED-BLADET.
Det er stort for parret, som ifølge BILLED-BLADET er ovenud lykkelige over familieforøgelsen.
Men nyheden kom alligevel uventet.
– Det er ikke mere end et par måneder siden, at Niels og jeg sagde ja til hinanden lige herude i haven. Hvad vi ikke vidste var, at der var en lille blind passager med til brylluppet, skriver Stine i opslaget, som er at se i BILLED-BLADET.
Stine og Niels mødte hinanden for to år siden, da de begge var med i TV 2-programmet ‘Landmand søger kærlighed’.
Det lykkedes dem i den grad at finde kærligheden. Udover den, kan de nu også fejre det lille nye familiemedlem.
Sikke en sød nyhed!
Ønsk gerne Stine og Niels tillykke med familieforøgelsen i kommentarsporet under artiklen på Facebook.