Komiker-vært skal styre showet sammen med Sarah Grünewald i dette års ‘Vild med dans’.
Vild med dans er tilbage på skærmen med et helt nyt ansigt.
I denne sæson står vært Sarah Grünewald på scenen sammen en helt ny kollega.
Komiker Martin Johannes Larsen skal nemlig være medvært på programmet. Det skriver TV 2 i en pressemeddelelse.
32-årige Martin Johannes Larsen har ikke tidligere erfaring fra lignende jobs, men han kan sagtens sætte gang i festen og det gode humør.
Han er nemlig komiker, og har blandt andet arbejdet på P3 og DR3’s satireredaktion.
Selv er han spændt på at sætte hul på det nye kapitel.
– Jeg er jo komiker, men jeg har altid tænkt, jeg gerne ville bevæge mig mod en værtsrolle. Derfor er jeg meget glad og stolt over, at TV 2 har valgt at gå med mig. Min allerstørste opgave og indstilling til programmet er at være 100% mig selv og forhåbentlig lade det smitte af.
TV 2-redaktør Thomas Richardt Strøbech glæder sig også til, at Martin Johannes Larsen får lov til at sætte gang i festen i ‘Vild med dans’-lokalet.
– ‘Vild med dans’ er først og fremmest en fest, og Martin er ham, man rigtig gerne vil sidde ved siden af til festen: Han kan få en til at grine helt nede fra maven, samtidig med at han hurtigt kan skifte gear og føre en begavet, dybere samtale, siger Thomas Richardt Strøbech.
Martin Johannes Larsen tager over for tidligere vært Christiane Schaumburg-Müller.
Hvor er det spændende!
Ønsk gerne Martin Johannes tillykke med jobbet i kommentarsporet under artiklen på Facebook.