Den 13-årige hund Sophie fundet efter 5 dage alene i sneen

Alle, som har haft et husdy, der er løbet væk, ved, hvor utroligt smertefuldt og bekymrende det kan være.

Især hvis det er koldt og dyret ikke er vant til at være udenfor i længere perioder.

Det var netop det, der skete for amerikanske Albert Silver og hans 13-årige labrador Sophie forrige uge.

“Sophie har gjort nabolaget til sit eget og kendte mange mennesker, som hun plejede at besøge. Hun havde til og med sine egne veje, hun brugte til at komme til hvert sted. Alle ved, hvem hun er, og er rare mod hende,” skriver Albert på Facebook.

Men en dag var hun forsvundet.

Dette er Albert Silver. Labradoren Sophie har været en del af hans familie i mange år, og hele nabolaget kender til hende.

Posted by Albert Silver on Saturday, May 14, 2016

Men en dag skete det, som ikke må ske. Sophie forsvandt sporløst.

Det var den 5. januar, hvor der var faldet meget sne i løbet af dagen. Albert og hans familie skovlede sne udenfor huset, noget som Sophie elskede. Hun løb efter dem og legede. Trods sine 13 år er hun nemlig en meget livlig og glad hund.

Facebook/Albert Silver

Efter at have hjulpet med at skovle sne, løb hun videre hen til nabohuset for at hilse på naboerne. Efter lidt tid sendte naboen hende hjem igen.

Det var sidste gang, de så hende.

Forsvandt sporløst

Pludselig var Sophie væk. Naboerne vidste ikke, hvor hun var, og familien fandt hende heller ikke nogen steder.

Albert gik i panik. Han råbte efter hende, ledte i nabolaget og bankede på dørene hos beboerne i området. Han gik også ud med en efterlysning på sin Facebook. Snart begyndte fremmede at engagere sig i eftersøgningen.

Jo længere tid, der gik, desto mere urolig blev familien. De vidste, at Sophie måtte fryse uhyggeligt meget derude, og måske var hun ikke længere i live.

Fem dage gik uden et spor af den forsvundne hund.

Men så skete der pludselig noget. En nabo fik øje på noget i en bunke sne længere nede ad vejen. Det var Sophies hoved, som stak op.

Det viste sig, at Sophie havde været i nærheden hele tiden. Hun var blevet begravet i sneen, da naboerne skovlede sne – og sad fast her.

Utroligt nok havde hun ingen skader – ikke engang kuldeskader. Hun var dog meget sulten!

Posted by Albert Silver on Tuesday, January 9, 2018

Albert og hans naboer gravede Sophie løs og kørte hende straks til dyrlægen. Efter en grundig undersøgelse måtte hun komme hjem igen, hvilket familien fejrede med kage.

Tænk sig at det ender så godt nogle gange! Stakkels Sophie som måtte ligge der alene og nedgravet i sneen så længe – og hvor godt at hun er fri nu.

Fra og med nu kommer familien til at holde ekstra godt øje med deres hund, når der skal skovles sne!