En kølig vinterdag i januar 2015 begav Bret Winnigar og hans søn, Zach, sig ud på en afslappet motorcykeltur gennem det naturskønne landskab i Little Rock, Arkansas.
Men pludselig så de noget mystisk, som lå skjult på en græsplæne et stykke væk fra vejen. Mavefornemmelsen fik motorcykelgutterne til at standse og kigge nærmere.
Da Bret og Zach kom nærmere så de, at det var et transportbur, som lå der blandt græs og ukrudt. Store dele af buret var blevet tygget i stykker – som om dyret derinde desperat havde forsøgt at flygte.
Men mændene kunne aldrig have været forberedt på det, de snart skulle opdage…
Det var en flot vinterdag i januar 2015, da Bret Winnigar og hans søn satte sig på motorcyklerne og kørte ud af de åbne landeveje.
Da faren og sønnen passerede et landligt område øst for Little Rock, Arkansas, så de et bur, som lå blandt græs og ukrudt nær vejen.
Noget sagde dem, at de burde standse motorcyklerne og fortsætte på gåben for at kigge nærmere på buret. Kald det skæbnen eller en mavefornemmelse – faren og sønnen kunne i al fald ikke lade været med at undersøge sagen nærmere.
Det, de fandt inde i buret, var lige så frygteligt som det var livsforandrende.
Bret og Zach opdagede hurtigt, hvordan taget af buret var bidt i stykker.
Det var tydeligt, at den eller dem, som lå inde i buret, desperat havde forsøgt at komme ud.
Faren og sønnen åbnede buret… og ud vaklede en stor sort hund, som kun var skind og ben.
I buret lå der afføring og hunden lugtede “så stærkt af død, at vi ikke kunne klare det, hendes poter var brune efter at have stået i sin egen afføring.”
Den stakkels hund var blevet efterladt til at dø, og gud ved hvor længe hun havde været indelåst i det trange bur.
Hun havde skrabesår og blodige mærker over hele kroppen – sår, som hun kun kunne have fået, på grund af hun ikke kunne bevæge sig frit i sin kiste af plastik.
Eftersom de to mænd kom på motorcykler, havde de ikke andet valg end at efterlade hunden på stedet, mens de skyndte sig hjem for at hente Zachs bil og finde hundemad.
De krydsede fingre for, at hunden stadig ville være ved græsplænen, når de kom tilbage.
Og der var hun. Da Zach og Bret vendte tilbage, stod hunden der og ventede.
“Jeg var sikker på, at vi var kommet for sent,” skrev Bret på sin blog.
“Men så hørte jeg et højt hyl og jeg tænkte: ‘Hvis du har tilstrækkeligt med kræfter til at hyle sådan, så har du også styrke nok til at overleve.”
Gutterne lagde hende på bagsædet af Zachs lastbil og kørte hjem.
De navngav den taknemmelige hund “Charlie Bravo”, efter modellen på de Honda-motorcykler, som de kørte på, da de fandt den dødsdømte hund.
Efter et tiltrængt bad kørte Bret og hans familie med Charlie til dyrlægen.
Charlies kløer var groet så meget, at de var vokset tilbage ind i hendes poter.
Hun var i så frygtelig og utænkelig smerte, at hun knapt kunne gå.
Dyrlægen estimerede, at Charlie var cirka 8 måneder gammel, da hun blev reddet.
Bret havde ikke overvejet at adoptere Charlie, da han allerede ejede flere hunde.
Men mens Charlie kom sig og hendes utrolige personlighed dukkede op, blev Bret og hans familie forelsket i den vidunderlige hund.
Det var som ved et trylleslag, og de kunne helt enkelt ikke forestille sig et liv uden Charlie.
“Mod alle odds og gennem alle forhindringer: Historien om Charlie har efterladt et evigt indtryk på mere end en måde,” siger Bret.
“Charlie blev efterladt i sit bur, hun var et knoglevrag, da vi fandt hende. Men for os er buret også en påmindelse om alle andre derude, som sidder buret inde i deres eget fængsel.”
“Det kan være et dødkedeligt job, et usundt forhold, et stof- eller alkoholmisbrug, eller den mest begrænsende af alle… frygten for det ukendte.
Charlie er en smuk, glad og blomstrende pige i dag. Hun minder os om, at vi med lidt hjælp kan blive det, vi vil være.”
Da Charlies historie blev skrevet på Facebook, fik familien Winnigar en syndflod af donationer til at hjælpe med at betale hundens dyrlægeregninger.
Men der kom så mange penge ind, at familien donerede det meste til lokale dyreværnshjem!
Nu kommer Charlie aldrig til at være alene eller blive efterladt igen!
Del venligst Charlies utrolige rejse med dine venner på Facebook og hjælp til med at sprede dyreredningen videre – det kan forandre så mange liv!
