4-årig ved at katten er døende – så gør hun noget specielt for at hendes bedste ven sover harmonisk ind

Alle dyreejere kan nok bekræfte, at kærligheden til ens kæledyr oftest er enorm – og at de små pus er en utroligt værdifuld del af familien.

Kæledyr kan sprede så meget kærlighed og glæde til deres ejere, og det er fantastisk at have dyr.

Men lige så skønt, som det er at have dem, lige så ondt gør det, den dag de dør.

Og fordi mennesker lever meget længere end for eksempel katte og hunde, så er chancen stor for, at man på et eller andet tidspunkt er nødt til at sige farvel til sin firbenede ven.

4-årige Abbys fine gestus

Det kan være ekstremt smertefuldt, både for voksne og børn. Og det eneste man kan gøre, er at forsøge at sige farvel og give dyret så fin en afslutning som muligt.

Noget en lille pige ved navn Abby mildest talt gjorde.

Abby er kun fire år gammel, men hun har allerede formået at skabe vidunderlige minder med sin elskede kat Bailey, som var i familien længe inden Abby blev født.

De havde et meget fint bånd til hinanden, men i julen blev Bailey desværre meget syg, og familien forstod, at hun højst sandsynligt ikke ville overleve.

Sang en sidste gang for katten

Så gjorde Abby noget, som nok kan få hvem som helst til at fælde en tåre.

Pigen, som ofte sang for sin kat, sad med hende på skødet, da hun havde det værst, for at synge en allersidste vuggevise dedikeret til sin bedste ven. Bare et par timer senere sov Bailey ind for altid.

I dag er klippet set af tusindvis af mennesker over hele verden, og ifølge News.com.au har familien fået masser af fine kort og gaver fra folk, som har udtrykt deres medfølelse.

Her kan du set det fine øjeblik:

Det kan ikke kun være mig, som bliver rørt over dette!

Exit mobile version