5-årige Kainoa har altid haft svært med personlig kontakt, med at socialisere og kommunikere med andre. Drengen har autisme, og moderen Shannon kan ikke kramme, vaske, iføre ham tøj eller give ham et kys på kinden, uden han stritter imod.
Derfor blev hun både målløs og fyldt af glædestårer, da 5-årige Kainoa mødte sin nye servicehund, Tornado, for første gang. Der, helt naturligt, lå hendes elskede søn nemlig og krammede hunden, helt frivilligt.
På det følelsesladede billede, som har gået i hjerterne af millioner af dyrevenner verden over lige i hjertet, sidder mor Shannon Niehaus og græder, mens hun ser på det hjertevarmende møde mellem en dreng og hans første ven. En hund, som familien havde ventet på i to år, og som nu var blevet fløjet til Japan, hvor familien bor, så de kunne møde hinanden for første gang.
“Dette billede fanger udtrykket hos en mor, der ser sin søn, som hun ikke kan kramme, vaske, iklæde tøj, kysse eller tale frit med, ligge på sin nye servicehund af egen fri vilje med en målrettet, uventet hengivenhed. Det her er udtrykket hos en mor, der har set sin søn opleve utallige, mislykkede sociale interaktioner på legepladsen i et forsøg på at få en ven. Bare én ven. Bare lidt menneskelig kontakt.
Hun har siddet sammen med sin søn hver aften i flere måneder, mens han har grædt over det faktum, at han ikke har nogen venner eller kontakter udenfor familien, uanset hvor hårdt han har forsøgt, og uanset hvor hårdt han har arbejdet i løbet af sin terapi. Intet matcher den virkelighed, han lever i.
Nu sidder hun bag sin søn, og iagttager i stilhed det her øjeblik. mister pusten, og kan ikke finde ord”, skriver Shannon på Facebook.
Shannon forklarer også, hvordan alle undersøgelser, alle brugte penge og alle udfyldte papirer har været det hele værd, efter det hele kulminerede i dette intense øjeblik af glæde, tårer og så mange følelser på en og samme tid.
“På en eller anden måde, på grund af dette, på grund af Tornado, så ved jeg, at alt nok skal blive godt. Som mor har jeg stået overfor utallige udfordringer og set alle de smertefulde øjeblikke, som min søn har oplevet og grædt over. Men i går, græd jeg af en helt anden årsag. Det er en ubeskrivelig følelse.”
Nu hjælper vi hinanden med at dele denne hjertevarmende historie med alle, vi kender!
