Svenske Michael Baines har dedikeret sit liv til at redde gadehunde i Bangsaen i Thailand, hvor han dagligt laver mad til cirka 80 herreløse hunde i området.
Tre gange om dagen kører han ud for at anbringe maden de steder, hvor hundene opholder sig, og i forbindelse med runde nummer to, plejer han at møde hunden Daeng.
Men i midten af afgust blev han mødt af et frygteligt syn.
– Da jeg ankom til stedet, hvor Daeng boede, så jeg ham ligge på asfalten. Jeg troede, han var død, da jeg kom hen til ham, fortæller Michael til Newsner.
Daeng var blevet påkørt af en bil, og blødte fra et stort sår i hovedet. Men han var i live. Michael løftede ham om, lagde ham ind i bilen og skyndte sig til dyrlægen.
– Jeg troede først, at han havde fået sit kranie knust, men efter såret var blevet renset, så vi, at det bare var et stort sår i hovedet.
Han blev indlagt på klinikken med et drop, medicinering og fik et morfinlignende lægemidel til at tage smerten.
– Han havde også fået en alvorlig hjernerystelse, hvilket gjorde ham svimmel, og han kunne hverken fokusere blikket eller hovedet. Vi troede faktisk, at han havde fået knust sit ene øje i ulykken.
Daeng var tvunget til at opholde sig på klinikken i 16 dage, og Michael besøgte ham mindst to gange om dagen. Hunden, der var vant til at leve på gaden, syntes i begyndelsen, at klinikken var et underligt sted at opholde sig.
– I begyndelsen var han lidt usikker på personalet, der rensede hans sår dagligt, og forsøgte at bide dem. Men hver dag, hvor jeg besøgte ham, så tog jeg lidt af min hjemmelavede mad med til ham, og det satte han stor pris på. Efter et par dage logrede han med halen, når jeg kom ind på hans værelse på klinikken.
I begyndelsen virkede det til, at Daeng fik det bedre, og han kunne endda gå korte ture. Men ti dage efter ulykken skete der noget.
– Situationen udviklede sig kritisk, jeg troede, at han havde fået en indre blødning i hjernen.
Michael begyndte desperat sin søgen efter en klinik, der kunne foretage en røngtenundersøgelse af Daengs hoved. Han søgte i flere timer, og fik også hjælp fra venner og bekendte.
– Jeg fandt et sted til sidst, men så havde Daengs situationen allerede stabiliseret sig selv. Efter et par dage blev han normal igen, og han var i stand til at gå korte gåture.
Efter 16 dage besluttede Michael at anbringe ham hos en plejefamilie, hvilket var en god beslutning.
– Han begyndte at gå længere og længere ture, og opholdet på klinikker og mine besøg har gjort ham mere omgængelig og glad.
Michael har regelmæssigt offentliggjort billeder af Daeng på sin facebookside, og folk fra hele verden har fulgt hændelsen og hjulpet med donationer. En af dem, der fulgte Daengs bedring, har nu besluttet sig for at adoptere ham.
– Jeg har fundet et hjem til ham i Hua Hin, hvor han skal bo med en anden gadehund.
Hvis det ikke havde været for Michael, ville Daeng med garanti have været død. Nu har han i stedet en lys fremtid foran sig.
– Det har været en begivenhedsrig måned med op- og nedture, og jeg troede at par gange, at han ikke ville overleve. Men Daeng er en fighter, som ikke gav op, fortæller Michael.
Michael sagde i denne weekend farvel, og Daeng blev kørt hjem til sin nye ejere.
Held og lykke i dit nye hjem, Daeng!