Anette fik forkert fugl med hjem – dyrehandleren fortalte ikke, at den rigtige var død

Folk som har kæledyr sætter stor pris på deres dyr, hvad enten det er hunde, katte eller fugle, så bliver de en del af familien – især når man har dem i mange år. Anette Kjellegaard ville i går sørge for, at hendes tamme nymfeparakit Stritter fik klippet sine kløer. Derfor tog hun ned til det lokale dyrecenter, Bonnie Dyrecenter, i Slagelse, så den nødvendige klipning kunne blive ordnet hos professionelle.

Imens de klipper fuglen, kigge Anette Kjellegaard sig rundt i butikken, og da hun efterfølgende får fuglen udleveret, kigger hun ikke i æsken, da hun ikke vil risikere, at fuglen skal slippe fri.

Men da hun kommer hjem, kan hun mærke, at der er noget helt galt.

– Den bider mig, så det begynder at bløde. Det har min aldrig gjort. Så ser jeg også, at den er ringmærket. Det var min ikke, siger hun til TV ØST.

Hun forsøger at komme i kontakt med ejeren og finde ud af, hvor hendes fugl er, da hun først tror, at der blot er sket en fejl. Men her bliver hun mødt med beskeden om, at fuglen var død.

Overfor sn.dk forklarer Anette Kjellegaard, at hun skrev om sin oplevelse i en lokal gruppe på Facebook, hvor den fik stor opmærksomhed og blev delt mange gang – og blev slettet på grund af hadske beskeder mod dyrehandleren.

– Han spurgte, hvor mange tusinde kroner jeg skulle have. Men lige meget hvor meget jeg får, holder jeg ikke min mund. Det her handler heller ikke om penge, men om moral, siger Anette Kjellegaard til sn.dk.

Det handler heller ikke om, at fuglen døde for hende, da den slags kan ske. Der er derimod et andet stort problem med gårsdagens episode.

– Fugle kan blive stressede, når den slags sker, og så kan de få hjertestop og dø. Det forstår jeg godt, kan ske. Det kunne også være sket hos en dyrlæge. Men de står med fuldt overlæg og giver mig en falsk fugl, siger hun til TV ØST.

Anette er blevet tilbudt en ny fugl, men det har hun takket nej til.

Over BT har indehaveren af butikken, Jeanette Siering, kommenteret på sagen.

Hun siger til B.T., at hun har takket nej til en ny fugl fra butikken og ikke længere ønsker at handle der.

– Personalet er kede af det, og vi er alle kede af det. Kunne vi skrue tiden tilbage, så ville vi gøre det. Men det kan vi ikke, siger Jeannete Siering.

Hvad mener du om sagen? Hvordan havde du reageret, hvis du fik et andet kæledyr med hjem uden du fik besked om det? Kom gerne med din mening i kommentarfeltet. 

Exit mobile version