Familien, slægtninge og venner sørgede over manden, ligesom Sadie. Gennem de ti dage som fulgte inden begravelsen, kunne hun ikke spise og ville ikke sove alene, fortæller May til The Dodo.
Da dagen for begravelse oprandt, kom mandens enke ind i kapellet sammen med hunden, som jo også var et familiemedlem.
May forklarer:
– Hun var lige så vigtig som en mand eller et barn, og derfor var det vigtigt, at vi tillod det. Da Sadie gik frem til kisten, kunne man både føle og høre følelserne fra gæsterne i rummet. Der var ikke et øje tørt. Det var et følelsesladet og hårrejsende øjeblik.
Så fint at bedemanden lod familiens hund følge med og tage en sidste afsked med sin ejer.
Hvil i fred.