Alle hunde er ikke lige heldige her i livet. Mange ender hos en kærlig familie allerede som hvalp, hvor de bliver et elsket familiemedlem i årevis.
Mens andre slet ikke får samme mulighed for at opleve at blive elsket i et hjem.
Jeg tror, at det var cirka sådan, denne kvinde tænkte, da hun gik ind på et dyreinternat for herreløse hunde. Melani Andrews har både børn og børnebørn og har således fået meget kærlighed i livet.
Nu ville hun dele det med en firbenet ven, som ikke havde været lige så heldig. Derfor gik hun ind på City of Sacramentos Front Street Animal Shelter og stillede et spørgsmål.
Hun ville adoptere den ældste hund og den, som ingen andre ville have.
– Denne venlige kvinde kom ind på vores dyrecenter og spurgte efter den ældste og sværeste hund at bortadoptere, skriver dyreinternatet på deres Facebook-side.
Men selvom Melani gerne ville hjælpe en ensom hund, var hun selv i en lignende situation. Ifølge The Dodo havde den 72-årige bedstemor mistet sin mand, derudover var hendes Staffordshire-terrier, som havde været en stor trøst for hende midt i sorgen, også død.
Hun følte sig ensom.
– Jeg var nedtrykt og følte mig lidt deprimeret. Mine børnebørn kom over til mig en aften og sagde: Bedstemor, du har brug for nogen, der kan holde dig med selskab. Du kan ikke bare sidder her helt alene, siger hun til The Dodo.
Svaret blev Jake.
Ligesom Melani havde Jake været ensom i et stykke tid. Da Melani spurgte efter den ældste hund, valgte personalet at præsentere hende for Jake, som havde kræft og hudproblemer. Men det stoppede ikke Melani fra at adoptere ham på stedet.
– Melani kom ikke til os for at få en sund og ung hund, men fordi hun gerne ville redde et liv og give ubetinget kærlighed til en hund i nød, skriver centret på deres Facebook-side.
Den 12-årige hund fik lov til at følge med hjem samme dag.
Melani var ligeglad med, at dyrlægeregningerne måske ville blive dyre som følge af Jakes hudkræft, og at han var døv og delvis blind.
Hun ville bare gerne tage sig af en hund i nød, så hun kunne forkæle den med kærlighed.
Nu har Jake fundet sig til rette i sit nye hjem, og se nu bare hvor dejligt han har det nu:
– Jake havde to venner på internatet, men de ignorerede mig. Men Jake kiggede op og begyndte at hyle. Så sagde jeg: “det virker til, at han gerne vil gå, jeg tager ham”.
– Hver dag griner jeg lidt. Nu er det ikke så ensomt. Jeg tror, Jake ved, at jeg elsker ham, da han nogle gange kommer hen til mig og beder mig om at klø ham bag øret. Og som når han lugter til mig. En hund, som ikke ved, at han er elsket af nogen, gør ikke sådan noget.
Jeg er så glad for, at kvinden og hunden virker til at have reddet hinanden! Dette er et tydeligt bevis på, hvor meget et kæledyr kan betyde for et menneske.
Nu deler vi historien videre for at hylde en vaskeægte dyreven!
