Bjørnen ‘Na’ slap fri efter 20 års fangeskab: Hendes reaktion får tårene frem

Foto: FOUR PAWS Viet

Historien om bjørnen ‘Na’ er sørgelig, men endte heldigvis positivt.

I oktober sidste år deltog organisationen World Animal Protection sammen med de vietnamesiske myndigheder i redningen af bjørnen, der har fået navnet Na.

Da Na blev reddet, havde hun tilbragt 20 år i fangenskab på en bjørnefarm i Vietnam.

Hun var ikke blot taget til fange, men hun havde også fået tappet sin galde for, at det kunne sælges videre og bruges i traditionel asiatisk medicin.

Efter redningen blev Na overført til FOUR PAWS’ bjørnereservat i Ninh Binh. Her tilbragte hun den første måned i karantæne, hvilket er standardprocedure for at sikre, at nyankomne bjørne ikke smitter andre.

Det skriver World Animal Protection i en pressemeddelelse.

Perioden var afgørende for, at Na kunne vænne sig til sine nye omgivelser og føle sig tryg.

Foto: FOUR PAWS Viet

Store helbredsproblemer

Bjørnen havde dog store helbredsproblemer og døjede for eksempel med dårlige tænder, et betændt øje og nyreproblemer, men heldigvis virker hun ifølge World Animal Protection ikke til at være mærket af det.

– Den gode nyhed er, at Na ikke viser nogen tegn på smerter eller ubehag. Vi håber på at kunne bremse sygdommens udvikling med medicin. Den helt store udfordring er at få hende til at spise medicinen. Hendes lugtesans fejler ikke noget, og hun kan lugte det, når vi gemmer medicin i hendes mad. Så vi prøver os frem med forskellige metoder til at få hende til at spise det, fortæller Emily Lloyd fra reservatet i en pressemeddelelse fra World Animal Protection.

Efter karantænen begyndte Na gradvist at føle sig mere tilpas og udforske sit nye hjem.

Den første dag dørene til det udendørs område blev åbnet viste Na, ifølge organisationen, ikke den store interesse og sov hele dagen, men næste dag tog hun endelig sine første skridt ud på græsset efter at dyrepasserne lokkende hende med lækkert dragefrugt.

Selvom Na stadig tilbringer meget tid indendørs i sin hule, er hun begyndt at udfolde naturlig adfærd som at rode og grave i jorden, noget hun ikke kunne gøre i årevis i sit lille bur.

Na’s historie er et eksempel på, hvordan samarbejde mellem myndigheder og dyrevelfærdsorganisationer kan redde og genoprette liv.

Med fortsat pleje og støtte vil Na fortsætte med at trives i sit nye hjem og nyde livet, som hun aldrig har gjort før.

Hvor er det en skøn historie. Hjælp os gerne med at dele historien, så verden kan blive opmærksomme på de grusomme ting, nogle dyr bliver udsat for.

Kun på den måde kan vi være med til at redde flere.

Exit mobile version