Der findes få ting, som varmer mere i hjertet end historier om forsømte eller mishandlede dyr, der får en chance mere i livet.
Jeg behøver bare at tænke på, at en hunds liv ændrer sig til det bedre, for at blive varm indeni. Du kan stole på mig, når jeg siger, at følgende historie har fået mig til at føle netop dette.
Alle hunde fortjener at føle sig trygge og elskede hele deres liv. Desværre får nogle hvalpe ganske enkelt aldrig chancen.
I maj 2020 blev Hazel, en pitbull, forladt af sine ejere og endte på dyreinternatet “Mr. Bones & Co. and Rescue the Runway”. Hun var i dårlig stand og havde pådraget sig flere skader i sit tidligere hjem…
Ifølge internatet var Hazel otte til ni år gammel, afmagret og havde diabetes, da hun endelig fik den hjælp, som hun fortjente.
“Hun kom til os efter et liv hos en hobbyopdrætter, en blind senior, som kæmpede med diabetisk ketoacidose, der næsten tog hendes liv”, skrev Mr. Bones & Co. and Rescue the Runway.
Levede som blind
På grund af diabetes havde Hazel levet det meste af sit liv som blind og vidste ikke, hvordan verden omkring hende så ud. Den eneste måde for hende at navigere, var ved at bruge sine andre sanser; hørelsen, følesansen og lugtesansen.
Hazel, som også var blevet avlet på flere gange, måtte kæmpe med mange hindringer, men hun viste sig at være en stærk lille dame og en ægte lille overlever. Hun fangede hjerterne hos personalet hos Mr. Bones & Co. and Rescue the Runway, men de kunne ikke beholde Hazel for altid.
Heldigvis var der venlige mennesker, der var villige til at hjælpe Hazel og give hende mad, varme og et sikkert sted, indtil de fandt adoptivforældre til hende.
Mødte venlige mennesker på vejen
Da hendes plejeforældre, Elli og Sam, hørte om hendes situation, handlede de straks. Parret var mere end villige til at tage sig af Hazel, med den hensigt at finde hende et permanent hjem.
“Da vi hørte, at Hazel var blind, ville vi sørge for at lave noget research. Vi forsøgte at finde den bedste måde for hende at håndtere blindheden på”, siger de til The Dodo.
Efter at have taget hende til sig, udviklede Elli og Sam et ambitiøst system for at håndtere Hazels visuelle udfordringer.
Artiklen fortsætter efter indlægget.
Plejeforældrene opbyggede et trygt miljø, hvor Hazel kunne lege uden at komme til skade på skarpe hjørner eller hårde overflader. De havde også lydsignaler og sagde ”nej”, så snart Hazel var på vej til et farligt sted. De havde også et signal, hvis de ville have, at hun skulle komme tæt på.
Snart begyndte Hazel at tilpasse sig, og der skete store forbedringer dag for dag. At være i trygge omgivelser hjalp meget, og snart logrede hun med halen og legede uden at skade sig selv.
Hazel tog skridt mod at finde sit evige hjem, men havde brug for fortsat støtte, indtil adoptionsprocessen var færdig.
Fik synet tilbage
I sommeren 2020 tog Hazels liv en ny drejning, da hun mødte sit nye sæt plejeforældre, Allison og Pete. Det godhjertede par skulle få omkring samme rolle som Hazels tidligere plejeforældre, men med en stor forskel: de skulle opleve et mindre mirakel vedrørende Hazels syn.
“Mr. Bones & Co. udsendte en meddelelse om, at Hazel havde brug for et hjem. Men også, at hun på et tidspunkt, inden for den tid, vi skulle have hende, ville blive opereret for at genoprette sit syn“, siger Allison.
Mens de tog sig af Hazel, bevidnede Allison og Pete en betydelig ændring i hendes liv, da hun fik synet tilbage efter en øjenoperation. I oktober 2020 gennemgik Hazel en bilateral operation for grå stær med implantation af kunstige linser.
Artiklen fortsætter efter indlægget.
Det hele gik godt, og efter et par dages hvile på hospitalet, tog hendes plejeforældre afsted for at hente hende – det var virkelig et følelsesladet møde.
Øjeblikket, hvor hun så sine elskede plejeforældre for første gang, var virkelig rørende.
Hazels øjenpleje efter operationen inkluderede flere øjendråber over et antal uger. Det var Allison, som administrerede dem ved hjælp af lækre godbidder.
Et par måneder efter at have fået synet tilbage, blev Hazel adopteret af en familie fra Massachusetts. Ifølge internatet levede Hazel “sit bedste liv med Onalie, John og hundebroren Cooper.“
I videoen herunder kan du se, da Hazel ser sine plejeforældre for første gang.
Helt vidunderligt! Dette gør virkelig mit hjerte glad!
Del gerne den her hjertevarmende artikel med dine nærmeste på Facebook!
