Blind mand går på toget med førerhund. Hvad de rejsende gør får nettet til at koge

Avatar
Louise Engelst
 
april 4, 2018
Louise Engelst Read about Louise Engelst

At leve med et handicap er ikke altid let, uanset om det er medfødt eller ej.

Noget som for dig og mig er det letteste og mest naturlige i verden, kan for andre være en hård kamp bare for at klare hverdagen. For slet ikke at tale om, når man skal ud at rejse eller gå på restaurant.

Bare en ting som at tage på arbejde kan være et rigtigt helvede.

Togstationer, supermarkeder, skoler og busser, alle er tilpasset efter gennemsnitlige mennesker.

Selvom der findes visse hjælpemidler, betyder det ikke at en person med et handicap aldrig har brug for hjælp fra sine medmennesker.

Men selvom vi ofte vil se det bedste hos mennesker, så er det ikke altid de gør, som man ønsker sig.

Amit Patel er en 37-årig lærer fra England. I 2012 blev hans liv med et ændret. Fra en dag til en anden var han nødt til at stole på sin førerhund, Kika, for at kunne klare sig selv.

Amit rejser ofte rundt til fods i den livlige by London, men selvom han har Kika, er det ikke altid let.

Den 27. marts i år var det ekstra hårdt. Så hårdt at han næsten begyndte at græde på det fyldte tog som var på vej mod Waterloo East Station.

Sådan her skrev Amit i et indlæg på Twitter:

”Vi gik i øsende regn mod enden af platformen for at komme hen til stedet for handicappede. Selvom jeg sagde til hunden,’find et sæde’ var der ingen på toget som rejste sig og tilbød mig et sæde. Jeg var nødt til at stå med min ryg mod døren for ikke at vælte. Det var ekstremt hårdt, fordi gulvet var glat. Vis lidt medmenneskelighed!”

Men det var ikke kun for Amit, at situationen var svær. Selv Kika havde det hårdt på gulvet i det fyldte tog. Det glatte gulv gjorde, at hun gled og blev utryg.

Ingen undtagelse

Men den dag var ingen undtagelse. Amit og Kika bliver næsten dagligt ignoreret, Noget som er ekstremt hårdt for både Amit og Kika, fordi Kika får svært ved at udføre sine arbejdsopgaver, når ingen flytter sig.

”Mennesker kan være selviske. De lod, som om de ikke hørte eller så, at jeg spurgte, om et sæde er ledigt. Det er virkelig ydmygende, når jeg forsøger at finde noget at holde fast i samtidigt med jeg må holde på Kika. I de situationer kan man se tårer løbe fra mine øjne. Livet er svært nok som det er”, skrev Amit på Twitter. 

Jeg bliver så ked af det, når jeg læser det, som Amit har skrevet. Jeg forsøger altid selv at rejse mig, når jeg ser nogen som er ældre, gravid eller af en anden årsag har brug for at sidde ned. Men jeg ser ofte, at unge mennesker ignorerer mennesker med stok og krykker.

Ingen tilbyder at rejse sig i stedet kigger de demonstrativt ned i deres mobiler og lader som om, de ikke ser noget.

Det er frygteligt. Jeg håber, at vi kan hjælpes af med at dele dette, så flere forstår, hvor hårdt det kan være ikke at få den hjælp, de behøver.

Gør en god gerning og giv en hjælpende hånd, næste gang du ser nogen som har brug for hjælp. Det skader i hvert fald ikke at spørge.

Del artiklen med dine venner på Facebook for at sprede forståelse omkring, hvordan det kan være at leve med et handicap. 

 

Seneste