Christinas hund forsvandt nytårsaften – hvor er den?

Christina Plougheld mistede nytårsaften sin hund Sisse, og nu vil hun gerne vide, hvor den er blevet af.

Selv om nytårsaften egentlig skulle være en festlig en af slagsen for de fleste, så var det det ikke for Christina Plougheld fra Odense, der her mistede hunden Sisse.

Hunden Sisse efterlyses nu af familien i Odense.
Foto: Shutterstock

Kort før midnat forsvandt Sisse nemlig, fordi den blev skræmt af den megen nytårsskyts, og det skete faktisk, selv om hunden var i sele.

Christina Plougheld ville nemlig lufte sin hund for allersidste gang denne aften, men pludselig lød der en række brag, så Sisse blev skræmt væk fra hende.

Familien vil have vished

Faktisk formåede hunden at slippe ud af sin sele og løbe væk, og siden har familien ledt alle steder efter Sisse, men der er ingen spor af hunden, der er sort og hvid.

– Det er ikke til at holde ud, at vi ikke ved, hvor hun er. Vi skal have vished og håber sådan, at vi snart finder hende. Nu er der gået seks dage, og vi håber selvfølgelig stadig på et mirakel, siger hendes mor Helle Plougheld til Se og Hør.

Nu har Helle Plougheld sammen med resten af familien brugt de sidste mange dage på at lede efter hunden, og de vil gerne have vished også, selv om hunden er død, så de kan få den hjem.

Budskab skulle spredes

Nu har familien forsøgt at hænge sedler op i lokalområdet, og så har de kontaktet politi samt taxaselskaber og derudover stemt dørklokker.

Formålet har selvfølgelig været at finde Sisse og sprede budskabet, så andre også kan søge efter hunden, og familien har heldigvis fået mange hjertelige henvendelser.

Desværre har de dog også oplevet, at folk ringer og er useriøse, for familien har været udsat for telefonfis, hvor nogen har sagt, de har hunden, mens der bliver imiteret en bjæffen i baggrunden.

Opråb er vigtigt

Andre har ringet for at sige, at hunden er blevet kørt ned, mens nogen griner i baggrunden, hvilket Helle Plougfeld også finder temmeligt hjerteløst, for det havde hun slet ikke regnet med.

Nu har familien et vigtigt opråb til alle, der bor i og omkring Odense, for de håber, at folk vil kigge en ekstra gang ved skraldespande, i skure eller kælderopgange, selv om det er et sted, de måske ikke normalt færdes.

Måske kan det være, at Sisse ligger der og gerne vil hjem, så derfor må alle gerne kigge en ekstra gang.

Vi håber sådan på, at lille Sisse bliver fundet!

Skriv dine tanker i kommentarsporet under artiklen på Facebook – og del den gerne med dine venner!

LÆS OGSÅ:

° Hunden Melvin blev ramt af fyrværkeri i privat have

° Firma kimet ned efter at have tilbagekaldt hunde-snack