De burde egentlig ikke være venner – men denne søde duo viser at kærlighed ingen grænser kender

Man hører ofte, at forskelligheder tiltrækkes af hinanden, hvilket er helt korrekt i dette tilfælde. Selv om disse lodne bedste venner ikke ligner hinanden ved første øjekast, så er deres uventede venskab helt utroligt. 

Kalven Moonpie skulle egentlig sælges på en kvægauktion, hvor den med al sandsynlighed ville ende sine dage som mad på folks tallerkner. Men den heldige kalv fik en helt anden skæbne. Alt takket være Janice Wolf og hende dyr.

Janice Wolf har grundlagt et redningscenter, hvor hun tager sig af nødlidte dyr. Hun bad sin ven om at tage til netop den auktion for at se, om der var nogen dyr, der kunne reddes. Og vennen fik straks øje på den utroligt søde kalv.

kalvisoffa
Facebook/Rocky Ridge Refuge

Men Moonpie viste sig at være alt for lille til at kunne bo udendørs med de andre dyr på redningscentret – så det endte med, at kalven endte i Janices eget soveværelse. Det var her, det fantastiske venskab tog sin begyndelse.

Bästavänner
Facebook/Rocky Ridge Refuge

I huset sammen med Moonpie boede der nemlig 12 hunde, som også var blevet reddet fra en frygtelig skæbne. En af dem var den blinde, hvide bullterrier Spackle. Spackle elsker babyer, og besluttede sig øjeblikkeligt for at blive Moonpies loyale beskytter. De to umage venner forelskede sig straks i hinanden, og nu er det umuligt at få dem til at gå nogen steder uden hinanden.

rumsrenkalv
Facebook/Rocky Ridge Refuge

Det har endda udviklet sig så vidt, at Moonpie har lært nogle af hundenes tricks. Takket være dem er hun nu en helt stueren indendørs-ko. Eller det kan være, at Moonpie er overbevist om, at hun rent faktisk er en hund.

Uanset hvordan det nu er, så er én ting sikker – Moonpie er ikke blot blevet reddet fra en frygtelig skæbne, men hun har også fået en sand ven for livet.

Du må hjertens gerne dele artiklen, hvis disse uventede bedste venner også får dit hjerte til at smelte.

 
 

Læs mere om...