Hesten Olaf havde arbejdet hårdt hele sit liv, og pludselig sagde hans krop stop. Han spiste næsten intet, var udmattet og deprimeret.
Indtil nogle dyrevenner kom og reddede ham fra hans elendighed.
Nu lever han et helt andet liv.
En udsultet og udmattet hest ved navn Olaf kollapsede midt under en karettur. Hele sit liv havde han arbejdet med at transportere turister. Til sidst kunne hans krop ikke holde til det mere.
Han blev overladt til sig sig selv for at sygne hen og dø.
Han havde store smerter i sine hove, og tilbragte derfor det meste af tiden med at ligge ned.Derudover spiste han dårligt og var dybt deprimeret.
Det kunne man tydeligt se i hans øjne.
Blev endelig reddet
Heldigvis hørte en organisation, der redder dyr i nød, om Olaf’ triste tilstand og skæbne.
– Det er trist. Virkelig, rigtig trist, siger en af redningsarbejderne i klippet, som We Love Animals har lagt på Facebook.
De opdagede, at hans hovkapsler var blevet for lange og skar sig ind i hovene, så han havde for ondt til at gå. De følte derfor, at de var nødt til at prøve klippe dem og for at få ham på fode igen.
Takket være deres flittige arbejde lykkedes det Olaf at komme op at stå. Men han så stadig frygtelig trist og deprimeret ud. Hans blik manglede enhver form for livsgnist.
Han havde tabt sig så meget, at han til sidst kun vejede 180 kilo – engang så flotte hingst var nu kun skind og ben. De, der havde reddet ham, sendte ham til et dyrecenter, hvor han fik lov til at komme sig og gå op i vægt igen.
“Glemmer aldrig hans blik”
Han var dog stadig meget bange og ængstelig og havde brug for hjælp til at socialisere sig de andre heste på gården. Når de fik serveret mad, holdt han sig mest for sig selv, og han blev forvirret, når han fik en hel balle hø for sig selv.
– Jeg glemmer aldrig hans blik. Det var som om han sagde: “Er alt det der bare til mig?”, siger en medarbejder, der gav ham mad.
Med tiden prøvede de at parre ham med en hoppe for at give ham selskab. Det viste sig at være en succes. Selvom han ikke var vant til, at mennesker var venlige, begyndte han med tiden at acceptere dem, der ville hjælpe ham.
Opskriften på Olafs forvandling var kærlighed, omsorg og ny motivation. Til sidst var han kommet sig så meget, at han endelig kunne løbe frit i folden. Hans sympati for de andre heste var steget dramatisk, og han gik endda rundt og beskyttede dem. Derudover tog han på i vægt og blev sund og glad.
Nu lever han sit bedste liv i centret. Tænk, hvad kærlighed og respekt kan føre til.
Det er forfærdeligt at se et dyr lide på denne måde. Hans triste øjne siger mere end tusind ord.
Hvor var det heldigt, at Olaf fik den hjælp han fortjente. Nu lever han et meget bedre liv.
