Deprimeret pitbull filmet ‘grædende’ på dyreinternat efter at være blevet brugt til avl og derefter efterladt

Det er grusomt at se et dyr, som er blevet forrådt og såret af dem, som det stoler mest på i verden.

Desværre forekommer dyrplageri alle steder i verden hver eneste dag, og tusindvis af dyr efterlades til deres egen skæbne eller sendes på internat, hvor de venter på at nogen giver dem den nye chance i livet, som de fortjener.

Charlotte Mecklenburg Animal Care & Control (CMACC) i North Carolina er sådan et internat, og det er et sted, som Sarah Sleime ofte besøger som frivillig. Hun har set mange dyr, som helt tydeligt har fået knust deres hjerte, da ejerne forlod dem, og nu kan de blot håbe og vente på at få et nyt hjem.

Men selv Sarah blev rystet i sin grundvold, da hun mødte Cinnamon, en pitbull som havde tårer i øjnene hver gang Sarah gik forbi. Det hun fandt ud af om Cinnamons fortid, fik bægeret til at flyde over…

Facebook / Sarah Sleime

Det kom frem, at Cinnamon var 7 år gammel, og der var indikationer på, at hun var blevet brugt som avlshund af hendes tidligere ejere.

På Facebook skrev Sarah: “Nogen efterlod denne stakkels mor ved internatet, uden hendes hvalpe. Hver gang jeg stopper for at tale med hende og sige, at det gør mig ondt, blev hendes øjne fyldt med tårer (se reaktionen ved -:13). Hjerteskærende!”

Havde en bøn

Sarah besluttede sig snart for, at hun måtte gøre noget, så hun lagde en video på nettet af Cinnamon i håb om, at det kunne skabe opmærksomhed omkring hendes sag.

Kort tid efter videoen blev lagt på nettet, blev den en sensation. Talrige personer ville adoptere Cinnamon og beskeder med kærlige og støttende ord til hunden strømmede ind.

Sarah blev især glad, da en ven fortalte, at hun ville give hunden et hjem for evigt.

Megan Shelton fortalte The Dodo: “Jeg har et specielt sted i mit hjerte for pitbullIs. Jeg synes, de er nogle misforståede hunde og en misforstået race. Så da jeg så hende i den video, bogstaveligt talt grædende i et bur, græd jeg også. Mine børn græd. Jeg viste det til min mand, og han sagde, at vi kunne tage derhen i morgen.”

Omgående venskab

Cinnamon blev hurtigt venner med Megan. Faktisk ville hun ikke stoppe med at logre med halen, så snart de mødtes.

Sarah filmede øjeblikket med kamera og lagde også det på hendes Facebook. Forsvundet var Cinnamons tårer, erstattet af glæde der ikke kunne holdes inde.

Shelton-familien havde allerede en tre år gammel pitbull ved navn Blu, så det eneste, der var tilbage at se, var, om de to hunde kunne acceptere hinanden og bo sammen.

For at binde en fin sløjfe på historien, blev Blu og Cinnamon – som Shelton-familien senere kaldte for Rosie – perlevenner. Rosie fik en kærlig familie og Shelton-familien fik en taknemmelig og lykkelig hund.

Hvilken fantastisk historie. Vi er så glade for at Ciannmon/Rosie fik den nye chance i livet, som hun så desperat havde brug for og fortjente!

Alle hunde kan blive kærlige venner, hvis de bare får de rigtige rammer at vokse i. Det er vores holdning, at ingen hund – nogensinde – skal efterlades eller aflives udelukkende på grund af, at det ikke er praktisk at have den længere.

Del denne artikel hvis du vil være med til at stå sammen om rettighederne for vores firbenede venner!