Dette skal du gøre hvis din hund bliver stukket af en hveps

Dagene er både lange og varme i løbet af disse sommertider – og det betyder også, at vores firbenede venner løber mere rundt udenfor i det grønne end andre tidspunkter af året. Mange hunde elsker solens stråler, og jager måske noget småt, der flyver rundt i luften. Men det kan hurtigt blive et stort problem, hvis hunden jager og ophidser en hveps.

Men hvad skal man gøre, hvis ens hund stopper hovedet i den forkerte blomst – og bliver stukket af en hveps?

Det første vigtige skridt er, at du skal forsøge at bevare roen. Herefter skal du følge denne smarte guide – trin-for-trin:

1. Undersøg om din hund er blevet stukket. 

Det er ikke altid lige let at se, om din stakkels firbenede ven er blevet stukket. Hvis du har mistanke om, at din hund er blevet stukket af en hveps, bør de være opmærksom på nogle bestemte tegn.

– Se efter om hunden slikker eller tygger på sine egne poter, og vær meget opmærksom på det, siger dyrlæge Sonja Olson til The Dodo

2. Find frem til stikket.  

Der er mange steder på kroppe, hvor hunden kan være blevet stukket af en hveps. For at finde hurtigt frem til stikket, skal du undersøge de steder på hundens krop, hvor din hund mest sandsynligt er blevet stukket. De mest almindelige steder kan være poterne, maven, bagdelen eller næsen. Det kan godt være, at hunden ikke har lyst til, at du undersøger det ømme punkt, men prøv alligevel!

3. Fjern brodden. 

… altså, hvis du kan finde en brod. Brodden kan nemlig blive ved med at sprøjte gift ind i hunden flere minutter efter, den er løsrevet fra resten af hvepsen. Man kan skrabe den væk fra huden med fx. et kreditkort. Man kan også bruge en pincet. Men så er det vigtigt at huske på, at du ikke trykker for hårdt, eftersom den kan tømmes for gift.

4. Behandl området.  

Hvis man har været stukket af en hveps ved man, hvor hårdt og ondt det gør. Det må føles på samme måde for hunde. For at lindre smerten lidt kan du prøve at lægge en ispose omkring det område, hvor hunden er blevet stukket.

5. Hold øje med dit kæledyr – og efter eventuelle forandringer 

 

Ett inlägg delat av Animals Stung By Bees! (@animalsstungbybees)

Man ved aldrig, hvordan ens hund reagerer på et hvepsestik, før det er sket.

Kontroller om hunden får en mærkbar hævelse, nældefeber, øget smerte eller viser symptomer på et alvorligt allergisk chok, såsom åndedrætsbesvær.

Kontakt en dyrlæge hvis du bemærker nogle af disse symptomer. Derudover kan det være fordelagtigt, hvis en dyrlæge tager et ekstra kig på din hund, hvis den er blevet stukket ved følsomme områder som i munden eller på halsen.

6. Vær opmærksom. 

 

Ett inlägg delat av Animals Stung By Bees! (@animalsstungbybees)

Ligesom mennesker er hunde forskellige, og kan dermed reagere forskelligt på hvepsestik. Hvis din hund er blevet stukket tidligere og fået en allergisk reaktion, er sandsynligheden stor for, at det også sker næste gang.

Derfor kan det være en god ide at spørge din dyrlæge om medicin, der kan bruges, hvis ulykken er ude. Ellers kan du selvfølgelig også prøve at holde din hund væk fra områder med hvepse, selvom det kan være svært her i løbet af sommeren.

Du må hjertens gerne dele disse oplysninger med alle hundeejere, du kender, for at få en sikker og skøn sommer!

 

Læs mere om...