James Moskito er en professionel dykker, som arbejder med et hold af frivillige ved Farallonøerne ud for San Francisco.
En dag, da de var på havet, opdagede James, hvordan en pukkelhval bevægede sig underligt i vandoverfladen. Det store dyr så ikke ud til at have det godt.
Jo mere James studerede hvalen, desto tydeligere blev det, at noget var helt galt. Normalvis plejer pukkelhvaler kun at bruge nogle sekunder i havoverfladen. De kommer bare lige op for at få luft.
“Men denne hval kom op for at ånde, lagde sig med øjnene over overfladen… og kiggede bare på mig. Jeg så, at den prøvede at sige noget”, siger James.
James besluttede sig for at svømme ud til hvalen.
Han lagde sin hånd ved det store dyrs øje og forklarede roligt: “Jeg er her bare for at hjælpe dig. Jeg kommer ikke til at skade dig.”
James svømmede siden rundt om hvalen og chokeredes af sin opdagelse.
Han konstaterede, at et 1,3 tons tungt anker sad fast i hvalens halefinne.
James arbejdede utrætteligt i timevis sammen med andre modige dykkere for at befri det smukke dyr fra den 1,6 kilometer lange ankerkæde, som var ved at dræbe hvalen.
Heldigvis lykkedes redningsaktionen.
Straks efter begyndte hvalen at bevæge sig rundt om James. Den svømmede i cirkler og ottetal omkring dykkeren.
Hvalen strøg sig sågar mod dykkeren, som om at den ville sige tak. Se videoen herunder for at se, hvad der skete bagefter!
Tænker du ligesom jeg på, hvordan en pukkelhval sover, når den hele tiden skal trække vejret? Tja, til forskel fra vi mennesker skal pukkelhvaler hele tiden huske at trække vejret – og det betyder, at de også skal huske det, når de sover.
Ifølge Animal Planet er det sandsynligt, at pukkelhvaler kun lukker halvdelen af hjernen ned under søvnen, så de stadig er vågne nok til at trække vejret.
Er det ikke bare fantastisk at se, hvilken beslutsomhed menneskerne arbejder med for at redde dette smukke dyr?
Mange synes måske, at det er underligt, at James talte med hvalen – men husk på, at hvaler faktisk har følelser og måske forstår mere, end vi tor.
Forskere ved Mount Sinai School of Medicine i New York fandt nerveceller i en pukkelhval, der ligner dem, som er i de dele af menneskehjernen, der håndterer følelser.
Så jeg er helt sikker på, at denne pukkelhval er meget taknemmelig for al den hjælp, den kunne få – del gerne denne vidunderlige redningsaktion videre, hvis du er enig!
