Kassen var cirka 40 centimeter høj og indholdt tre små, levende sibiriske tigere.
Den sibiriske tiger er verdens største kattedyr og er meget truet – i dag findes der kun 500 sibiriske tigere tilbage, og de lever i det østlige Rusland.
De befriede tigerunger var meget dehydrerede og havde det ikke godt. De lå i deres egen afføring, hvilket også forklarede den stærke lugt fra kassen.
Tigerne havde altså været fanget i dette helvede i mindst en uge. Der var ingen information om tigerne, og de var ikke vaccineret.
Washingtonkonventionen fastslår, at det er forbudt at føre udrydningstruede dyr eller planter over landegrænser uden en særlig tilladelse. Kun en af tigerne havde en mikrochip og kunne spores.
Den libanesiske dyrebeskyttelsesorganisation Animals Lebanon kunne siden tage hånd om de tre tigere.
På grund af en urinvæddet bund i kassen var tigernes poter blodige, betændte og fyldt med sår. Ungerne kunne ikke engang stå oprejst i den lille kasse, og de var alle ramt af svær diarré og madforbrændingsproblemer.
Det viste sig snart, at dyrene var blevet solgt at en zoologisk have i Ukraine og skulle leveres til en privatperson i Damaskus, Syrien.
På grund af den syriske borgerkrig og manglende dokumenter sad kassen og dyrene fast i Beirut.
Ifølge rapporter skulle deres mor have fået mindst tolv unger siden 2012. Ni af dem er ifølge oplysninger solgt til “private/anonyme købere”.
Da tigerne blev frigivet, blev de alle tre sendt til en dyrlæge med speciale i eksotiske dyr. Under hendes opsigt er tigernes tilstand blevet markant bedre, og de små dyr har også fået navne nu: May, Tania og Antoun.
Den ukrainske dyrepark har kontaktet myndighederne i Libanon og bedt om at få tigerne tilbage.
“Store kattedyr har en høj værdi på det sorte marked. Det drejer sig om mange penge. Ejeren vil have tigerne tilbage. Men vi kommer til kæmpe for at beholde dem”, siger en talsmand for Animals Lebanon.
Nogle uger senere kom der flere positive nyheder fra Libanon. Den libanesiske landbrugsminister havde besluttet, hvad der skulle ske med tigerne.
Dyrene kunne indledningsvist blive hos dyrevennerne i Animals Lebanon.
May, Tania og Antoun skulle siden flytte ind i et naturreservat for tigere – helt rigtigt!
Dyrerettighedsorganisationer som Animals Lebanon fortjener vores støtte og opbakning. Jeg ved ikke, hvor mange dyr, der ville være gået en sikker død i møde, hvis det ikke var for alle de frivillige dyrevenner derude.
De kæmper hver dag for dyrene – og ofte får de ikke en krone for deres engagement.
Dyrevenner er der i tykt og tyndt, når samfundet, politikere og dyreejere fejler i en grundlæggende ting: At give dyrene beskyttelse og kærlighed.
Hvis du ser et lidende dyr, så tøv ikke med at kontakte myndighederne eller din lokale dyrerettighedsorganisation. Uanset om det drejer sig om eksotiske dyr, almindelige huskatte eller køer i stalden: Ingen dyr fortjener at blive mishandlet!